Behandling af utøj hos høns

Lad det være sagt med det samme: langt den bedste behandling af utøj hos høns er forebyggelse! Det kan ikke pointeres kraftigt nok.

Regelmæssig rengøring af hønsehus og rengøring af redekasser, hvor man kommer godt ind i alle kroge, en årlig desinfektion af hønsehuset f.eks ved kalkning af alt der ikke kan vaskes ned er vigtigt. Ligesom den naturligste forebyggelse – sandbadet, er alfa og omega! Læs mere om rengøring af hønsehus.
Mange af vore brugere har aldrig haft problemer med utøj hos høns, så det virker.

Er man så uheldig, at have fået utøj ind i sit hønsehus, er det vigtigt at konstatere hvor slemt det står til:

– Er alle dyr ramt?
– Er alle dyr ramt lige slemt?
– Hvor påvirkede af det er de?

Behandling af høns

Vi vil gerne minde om at fjerkræ er et konsumdyr. Det vil sige at vi spiser dem eller produkter der fra (kød og æg). Det betyder at de medikamenter vi giver vore dyr, også havner i vore og vore børns kroppe, hvis vi ikke tænker os om. Det er derfor vigtigt, at vi holder os for øje, at de medikamenter vi bruger er beregnet til konsumdyr, således at vi med god samvittighed, kan servere et fjerkræmåltid for vore børn, uden rester af medicin eller gift!
Er man i tvivl, vil en tilbageholdsperiode på 28 dage for kød og 7 dage for æg, være minimum ifølge bekendtgørelse for dyrlæger. – se udrag fra bekendtgørelsen nedenfor.

I følgende liste er de forebyggende midler nævnt først, dernæst de mindst giftige produkter og slutteligt de kraftige, hvor der er tilbagehold. For oplysningens skyld er der nederst nævnt nogle produkter, som vi ikke vil anbefale, men som ofte kommer op på forum.

Midler til forebyggelse af utøj hos høns

Hvidløg
Enten friskpresset eller i hel form tilsat drikkevandet (vær dog obs. på at dyrene kan li det, og faktisk drikker vandet). Du kan også købe det som foder. Videnskabelige undersøgelser har vist at høns, der fik tilsat hvidløg i deres diæt fik en signifikant bedre kødkvalitet ift smag og konsistens. (1)
Kan også købes som olie og granulat.
Virkningen er ikke klinisk dokumenteret, men beskrives virksomt af rigtig mange brugere af vores forum gennem årene. Læs mere om hvidløg til høns.

America drop lop
Produkt til forebyggelse primært til mindre fjerkræ og duer.
1-2 dråber dryppes i nakken eller under vingen 2-3 gange årligt.
Det er vigtigt at dryppe på den bare hud.
Flasken indeholder 50 ml, svarende til ca. 1000 dråber.
Midlet indeholder udtræk fra lavendel og hvidløg.
Produktet kan købes hos America – Thisted.

Milde men virksomme midler mod utøj hos høns

Matas insektfri spray og den gule Chock-spray fra America-Thisted:
Indeholder stoffet pyrethrin som er kendt fra fra chrysantemumblomsten. Det er et produkt der i mindre mængder ikke påvirker mennesker, men kun encellede dyr. Virker på blodmider, kalkben, lus og lopper.
Dyrene sprayes grundigt i gumpen og under vingerne, så man er sikker på det rammer huden. Behandlingen gentages efter en uge.
Efter endt rengøring af hus, kan vinduer og døre lukkes grundigt, hvorefter man sprayer huset godt.
Midlet pyrethrin kan også købes i andre sprays eller i utøjsshampoo.
Ved kalkben vaskes løbene først med en tandbørste, sprayes og smøres grundigt med et fedt lag olie eller vaseline. – gentages efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød.

NIX – shampoo 1%:
Er en shampoo til behandling af hovedlus samt fnat (hudmider) hos mennesker. Kan også anvendes mod hønselus og kalkbensmider.
Vores viden vedr. dette produkt er dog sparsom, så vi kender ikke virkningen, (kontakt mig gerne hvis du har erfaring hermed.)

Lusebehandling:
Fjerkræet gøres vådt og shampooen gnides grundigt ind i huden og fjerlaget. Bør sidde i 10 minutter inden det skylles af med lunkent vand. Behandlingen kan gentages efter en uge ved behov, da ikke alle luseæg nødvendigvis er dræbt.

Kalkben:
Fjerkræets ben gøres vådt, shampooen kommes på en blød børste og skruppes forsigtigt på løbene, fra kløer til fjerkant. Løbene smøres efterfølgende i et tykt lag olie eller vaseline. Dette igen efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød.
Købes på apoteket.

Svovlblomme/vaselineblanding:
Bruges mod kalkbensmider. Mange blander også brun sæbe i. Vaselinen opbløder de stive skæl og lukker for ilttilførslen til miderne. Den brune sæbe opbløder ligeledes, men her skal man tænke sig om, for brun sæbe er meget basisk og kan f.eks bruges til afsyring af møbler. Så spar på det.
Svovlblomme er et gammelt, virksomt og helt ugiftigt middel mod mider. Det er helt ren svovl og er ikke engang så giftigt, at det kan slå miderne ihjel, de flygter på grund af lugten..
Svovlblomme kan fås hos Matas.

Kraftigt virkende midler – obs tilbagehold!

Imovec:
Ivomec er et receptpligtigt middel, som er særdeles effektivt mod orm, lus, lopper, mider og kalkben, og som anbefales hvis ens dyr er alvorligt angrebet, og ovenstående midler ikke er virksomme nok.
Dispenseres som dråber der enten gives direkte i næbbet, på huden eller i drikkevandet.
Er virksomt i ca. 6 mdr.
Der er tilbagehold for æg og slagtning, i 45 dage.

Andre gifte som DFF ikke kan anbefale

Program Vet:
Er et loppemiddel beregnet til hunde og katte. Midlet går i dyrenes blodbane, således at utøj hos høns dræbes når det suger blodet. Kan derfor absolut ikke anbefales til brug på fjerkræ, da det er uvist hvor længe giftstoffet er i blodbanen hos fjerkræet og dermed overføres til æg og kød.

Frontline Vet:
Ligeledes et loppe- og flåtmiddel til hunde og katte. Midlet sætter sig i hudens talgkirtler, men der er ingen forskning der fortæller, om det også går i dyret blod.
Det kan derfor absolut ikke anbefales at anvende dette stof til fjerkræ.

Maladanpulver:
Er et gammelt kendt og meget giftigt middel mod utøj. Det er ikke længere tilladt at producere for firmaet Cheminova, da det ikke kan godtages via EU’s regelsæt – produktet må dog fortsat sælges til lager er opbrugt.
Maladan / malathion må ifølge brugsanvisningen kun bruges på prydplanter, og må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.). Midlet kan derfor absolut ikke anbefales til brug på fjerkræ.

Udgåede midler
Antiutøjsdråber
Dixantogensalve
Hexicid

Læs mere i artiklen omkring sygdomme hos høns.

Sygdomme hos høns

Syge høns – forskellige lidelser og mindre skader

Hvis du opdager noget, som ikke er, som det skal være, så tag det roligt. Det første du gør, er at søge hjælp fra en erfaren hønseejer og helst få ham/hende til at komme og se på dine høns. Men et telefonopkald kan også være nok. Sygdomme hos høns kan oftest kureres relativt nemt,  men hvis du ikke er helt sikker på diagnosen eller behandlingen af fuglen, skal du naturligvis kontakte dyrlægen.

 

Forkølelse

Det er muligt for høns at blive forkølede.

Symptomer på forkølelse

Det klassiske symptom på forkølelse hos høns er løbenæse, men dette symptom kan også kan være tegn på andre problemer. Som hos mennesker er sandsynligheden for infektion øget, når man udsættes for træk, fugt og pludselige temperaturforandringer. Forkølelse går over af sig selv, men man kan også købe midler til høns hos dyrlægen eller dyreforretninger.

Behandling af forkølelse

Behandling består i at sørge for at den syge høne undgår træk, fugt og store temperaturforskelle. Det er dog muligt at købe midler til at styrke dine høns immumforsvar mod forkølelse.

Differentialdiagnose til forkølelse

Smitsomt udflåd er en bakteriel tilstand, som giver lignende symptomer som almindelig forkølelse med besværet vejrtrækning og hævede øjenlåg. Behandling med antibiotika er meget effektivt i denne smitsomme tilstand.

Symptomerne kan for den uerfarne minde om fugleinfluenza, og det er klart, at hvis man får den mistanke skal man omgående kontakte dyrlægen.

 

Forstoppelse

Kroen på en høne kan blive forstoppet af mange grunde, hvoraf den mest almindelige er tilstopning af fjer, affald eller langt græs.

Symptomer på forstoppelse

Symptomerne er manglende appetit, forsøg på opkast og vridende hovedebevægelser.

Behandling af forstoppelse

Man kan prøve at give hønen varmt vand at drikke for at udvide kroen og derefter massere og rotere den med hånden. Hvis det ikke virker, kan man i nogle tilfælde operere hønen. Ofte vil det være nødvendigt at aflive den og analysere kroen nærmere. På den måde kan man finde ud at hvad problemet var, og forebygge, at det ikke sker for andre høns.

 

Lopper

Hønselopper kan man se med det blotte øje. Loppeangreb hos høns bliver nogle gange synligt ved vægttab og tilsynekomst af bare pletter mellem fjerene. Kam og hagelapper ser blodfattige ud pga. blodtab forårsaget af de snyltende lopper. Lopper trives i varme, fugtige omgivelser og er derfor mest et sommerproblem. Behandel hønsene med loppepulver og sprøjt alle overflader i hønsehuset for at udrydde loppeæg, pupper og larver. Sprøjtning skal gentages med jævne mellemrum – så tit som hver tredje uge i varmt vejr.

 

Lus

Disse parasitter findes i adskillige udgaver, og hver har en forkærlighed for en bestemt del af hønen, men de findes oftest omkring kloakken (og i toppen på toppede racer). Ved at skille fjerene kan man se de små, lyse lus løbe omkring. Se efter luseæg i form af grå-hvide skorper omkring kloakken og i fjerene under vingerne.

Høns behandles med enten store doser lusepulver eller flydende, kemisk spray. En ugentlig gang lusepulver i redekasserne beskytter liggehøner mod smitte, mens hanerne må behandles individuelt.

 

Fjerplukning

Fjerplukning er typisk resultatet af overfyldte forhold og kedsomhed. Ved at give hønsene mere plads, flere støvbade og regelmæssige tilskud at grønt, kan denne uvane oftest fjernes. Det kan dog være vanskeligt at standse den, når den først har fået fat. Oftest er det kun en høne, som begynder, efter at være blevet angrebet, og hvis der er blod, vil den og de andre i flokken fortsætte med at plukke den. Til sidst er hals, gumpe og kloak helt bare, og i værste fald vil flokken fortsætte plukkeriet, til offeret er så alvorligt skadet, at hun dør. Plukkede høns kan sprøjtes med anti-plukningsmiddel og sårene behandles med sårbehandlingsmiddel.

 

Prolaps

Denne tilstand ses sjældent hos intensivt opdrættede høns, men er ret almindelig hos i øvrigt sunde, fritløbende høns. Den opstår hos uudvoksede eller let overvægtige høner, som har lagt mange æg, og den skyldes anstrengelse, som medfører, at kloakmusklerne skubbes ud af kroppen med ægget inden i. Hvis der opstår prolaps, skal ægget knuses forsigtigt og fjernes, og de udsatte organer rengøres med noget mildt antiseptisk. Derefter kan man smøre noget salve på og forsigtigt skubbe det tilbage i maven på hønen (det er lettest, hvis hønen holdes med hovedet nedad). Hold hønen isoleret i en lille løbegård i en uge, og foder hende med en diæt af korn-baseret foder. Hvis problemet ikke genopstår, kan hønen sættes tilbage i flokken.

 

Orm

Høns kan få to slags orm: Bændelorm – er flad og leddelt. Rundorm – er rund og glat. Hver af disse parasitters livscyklus indebærer oftest æg stadium i miljøet eller hos en midlertidig vært. Men de fleste overføres fra høne til høne gennem afføringen – der udskilles befrugtet orm, som straks samles op af en anden høne.

Bændelormæg kan også overføres med afføringen eller indeholdes i de bageste led af ormen, som med mellemrum brækker af og udskilles. Disse æg spises af snegle og biller, som igen spises af fjerkræet. Høns med orm kan have øget appetit kombineret med et fald i ægproduktionen. Kammen ser lyserød ud, og høns med voldsomt ormeangreb udskiller bunker af død orm. Man udfører normalt forebyggende behandling to gange om året med et ormemiddel i foderet. Det anbefales at lade dyrlægen ordinere et passende middel.

 

Mider

Der er mange midearter, hvoraf den mest kendte er blodmiden. Trods navnet er denne parasit faktisk grå-hvid eller sort i farven. Den bliver kun rød, når den er fuld af blod efter at have suget på hønsene om natten.

Røde mider lever og formerer sig i sprækker i hønsehuset så tæt på deres mad som muligt – derfor deres begejstring for enden af pinden og indersiden i redekassen. Se efter de karakteristiske tegn på mider – blodspor af maste mider på overfladen af æggene – og inspicer natlogiet regelmæssigt med en lommelygte. Andre mider på størrelse med bladmiden er den grå mide og fjermiden. De opholder sig konstant på hønes krop, oftest omkring kloakken. Høns, som lider af en kraftig invasion af mider har også tendens til at blive skællede i ansigtet. Blodmiden og den grå mide kan sprøjtes med pyrethrumspray; en enkelt behandling er sjældent nok, men må følges op af flere.

Kalkbensmider adskiller sig fra andre mider ved kun at angribe hønsenes løb og fødder. Ubehandlet kan løbene blive hævede og skællede, og efterhånden kan fuglen blive gangbesværet. Miden borer under skællene på løbene og skaber tunneller, hvor den kan formere sig. Gammeldags midler er svovlsalve, paraffin- og hørfrøolie. Vaseline er også godt, det lukker åbningerne mellem skællene og forhindrer miden i at ånde. En anden mulighed er at bede dyrlægen se på det.

 

Læs mere om behandling i artiklen Behandling af utøj hos høns.