Barnevelder

Barnevelder, barnevelder høns
Foto: Barnevelder høns

Barnevelder er en hollandsk hønserace, der er blevet fremavlet på baggrund af en landhøne, som blev krydset med racer såsom Langshan, Guldrandede Wyandotter og Indiske Kamphøns. Det foregik i starten af 1900-tallet, og formålet var at få chokoladefarvede og store æg.

Udseende

Det er en mellemstor og hårdfør race, der tilpasser sig klimaet. Deres vægt ligger mellem 2.3 til 3,8 kg. Idealvægt er 2,9-3,2 kg.

Barnevelder trives bedst med at være fritgående i haven, men er der plads nok i hønsegården, affinder de sig fint med det. Det er en stille race, der ikke larmer, hvorfor de passer godt ind i en have i byen. De har sjældent lyst til at ruge. Men når de ruger, er de fremragende mødre.

Er racen familievenlig?

Ja Barnevelder er en familie- og børnevenlig race. Hvis hønsene håndteres i en ung alder, kan de blive rigtig tamme, hvorfor de er et oplagt valg for børnefamilier.

Andre børnevenlige hønseracer er: Brahma, Faverolles, OrpingtonWyandotter, Leghorn (white leghorn), Polish og Maran.

Flyver de?

Da Barnevelder er er en tung hønserace, flyver den ikke særlig meget, så den behøver ikke at få stækket vingerne. De helt unge høns kan dog godt flyve, hvorfor et hønsehus med hønsegård med tag kan være aktuelt til de unge fugle.

Barnevelder, barnevelder hane
Foto: Barnevelder hane

Æg

Racen er kendt for at være gode æglæggere selv i den mørke tid. De ligger 180-200 æg om året. Æggene er mørkebrune, hvor der kan være en forekomst af brune pletter på skallen. Æg vægt: 60-65 gram.

Kilder:

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Barnevelder