KANINBURE

Viser 1 resultat

Viser 1 resultat

Kaninbure

Et kaninbur er ikke bare et bur – det er kaninens hjem. Af denne grund er det vigtigt at kaninen kan føles sig tryg, og har mulighed for at bevæge sig omkring. I huset skal der være plads til mad, vand, toilet og soveplads.

For at buret er rævesikret og rovdyrsikret bør kaninerne have adgang til et kaninbur med dør, der kan lukkes af. Desuden bør en kaningård eller løbegård være sikret med et forstærkede trådnet som et galvaniseret net. For at det galvaniserede net kan holde rotter ude skal maskestørrelserne være under 1,5 x 1,5 cm.

Kaninbur i haven

Det er meget anvendt at have kaniner i et kaninbur i sin have. I haven udsættes et bur for vind og vejr samt forskellige rovdyr. Det stiller derfor krav til at buret er lavet i gode holdbare materialer. Træsorter som fyr og eg er begge stærke træsorter, der har mange års holdbarhed. Træbeskyttelse kan også være med til at forlænge husets levetid. Det anbefales dog at bruge træbeskyttelse, der er godkendt til kaninhold eller husdyr.

Isoleret kaninhus

Vind, træk og regn er alle elementer der bør itænkes, når du holder kaniner udendørs. Isolering af vægge og gulve er vigtigt især om vinteren. Isolering kan bestå af rockwool vintermåtter, flamingo, termoplader mm. (Sørg for at kaninerne ikke kan komme til at bide isoleringen istykker). Kaninernes pels er kun vandafvisende til en vis grad, hvorfor kaninernes hjem skal være vandtætte.

For at undgå fugt og kulde fra jorden skal huset være hævet minimum 10-15cm over jorden. Dette kan gøres ved at sætte ben på kaninburet, ved hjælp af en palle eller ved at bygge en sokkel.

Inde i huset er halm en god isoleringskilde, og kaninerne elsker at grave sig ned i halmen. Her kan de lave deres egen hule og holde sig varme.