Behandling af utøj hos høns

Lad det være sagt med det samme: langt den bedste behandling af utøj hos høns er forebyggelse! Det kan ikke pointeres kraftigt nok.

Regelmæssig rengøring af hønsehus og rengøring af redekasser, hvor man kommer godt ind i alle kroge, en årlig desinfektion af hønsehuset f.eks ved kalkning af alt der ikke kan vaskes ned er vigtigt. Ligesom den naturligste forebyggelse – sandbadet, er alfa og omega! Læs mere om rengøring af hønsehus.
Mange af vore brugere har aldrig haft problemer med utøj hos høns, så det virker.

Er man så uheldig, at have fået utøj ind i sit hønsehus, er det vigtigt at konstatere hvor slemt det står til:

– Er alle dyr ramt?
– Er alle dyr ramt lige slemt?
– Hvor påvirkede af det er de?

Behandling af høns

Vi vil gerne minde om at fjerkræ er et konsumdyr. Det vil sige at vi spiser dem eller produkter der fra (kød og æg). Det betyder at de medikamenter vi giver vore dyr, også havner i vore og vore børns kroppe, hvis vi ikke tænker os om. Det er derfor vigtigt, at vi holder os for øje, at de medikamenter vi bruger er beregnet til konsumdyr, således at vi med god samvittighed, kan servere et fjerkræmåltid for vore børn, uden rester af medicin eller gift!
Er man i tvivl, vil en tilbageholdsperiode på 28 dage for kød og 7 dage for æg, være minimum ifølge bekendtgørelse for dyrlæger. – se udrag fra bekendtgørelsen nedenfor.

I følgende liste er de forebyggende midler nævnt først, dernæst de mindst giftige produkter og slutteligt de kraftige, hvor der er tilbagehold. For oplysningens skyld er der nederst nævnt nogle produkter, som vi ikke vil anbefale, men som ofte kommer op på forum.

Midler til forebyggelse af utøj hos høns

Hvidløg
Enten friskpresset eller i hel form tilsat drikkevandet (vær dog obs. på at dyrene kan li det, og faktisk drikker vandet). Du kan også købe det som foder. Videnskabelige undersøgelser har vist at høns, der fik tilsat hvidløg i deres diæt fik en signifikant bedre kødkvalitet ift smag og konsistens. (1)
Kan også købes som olie og granulat.
Virkningen er ikke klinisk dokumenteret, men beskrives virksomt af rigtig mange brugere af vores forum gennem årene. Læs mere om hvidløg til høns.

America drop lop
Produkt til forebyggelse primært til mindre fjerkræ og duer.
1-2 dråber dryppes i nakken eller under vingen 2-3 gange årligt.
Det er vigtigt at dryppe på den bare hud.
Flasken indeholder 50 ml, svarende til ca. 1000 dråber.
Midlet indeholder udtræk fra lavendel og hvidløg.
Produktet kan købes hos America – Thisted.

Milde men virksomme midler mod utøj hos høns

Matas insektfri spray og den gule Chock-spray fra America-Thisted:
Indeholder stoffet pyrethrin som er kendt fra fra chrysantemumblomsten. Det er et produkt der i mindre mængder ikke påvirker mennesker, men kun encellede dyr. Virker på blodmider, kalkben, lus og lopper.
Dyrene sprayes grundigt i gumpen og under vingerne, så man er sikker på det rammer huden. Behandlingen gentages efter en uge.
Efter endt rengøring af hus, kan vinduer og døre lukkes grundigt, hvorefter man sprayer huset godt.
Midlet pyrethrin kan også købes i andre sprays eller i utøjsshampoo.
Ved kalkben vaskes løbene først med en tandbørste, sprayes og smøres grundigt med et fedt lag olie eller vaseline. – gentages efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød.

NIX – shampoo 1%:
Er en shampoo til behandling af hovedlus samt fnat (hudmider) hos mennesker. Kan også anvendes mod hønselus og kalkbensmider.
Vores viden vedr. dette produkt er dog sparsom, så vi kender ikke virkningen, (kontakt mig gerne hvis du har erfaring hermed.)

Lusebehandling:
Fjerkræet gøres vådt og shampooen gnides grundigt ind i huden og fjerlaget. Bør sidde i 10 minutter inden det skylles af med lunkent vand. Behandlingen kan gentages efter en uge ved behov, da ikke alle luseæg nødvendigvis er dræbt.

Kalkben:
Fjerkræets ben gøres vådt, shampooen kommes på en blød børste og skruppes forsigtigt på løbene, fra kløer til fjerkant. Løbene smøres efterfølgende i et tykt lag olie eller vaseline. Dette igen efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød.
Købes på apoteket.

Svovlblomme/vaselineblanding:
Bruges mod kalkbensmider. Mange blander også brun sæbe i. Vaselinen opbløder de stive skæl og lukker for ilttilførslen til miderne. Den brune sæbe opbløder ligeledes, men her skal man tænke sig om, for brun sæbe er meget basisk og kan f.eks bruges til afsyring af møbler. Så spar på det.
Svovlblomme er et gammelt, virksomt og helt ugiftigt middel mod mider. Det er helt ren svovl og er ikke engang så giftigt, at det kan slå miderne ihjel, de flygter på grund af lugten..
Svovlblomme kan fås hos Matas.

Kraftigt virkende midler – obs tilbagehold!

Imovec:
Ivomec er et receptpligtigt middel, som er særdeles effektivt mod orm, lus, lopper, mider og kalkben, og som anbefales hvis ens dyr er alvorligt angrebet, og ovenstående midler ikke er virksomme nok.
Dispenseres som dråber der enten gives direkte i næbbet, på huden eller i drikkevandet.
Er virksomt i ca. 6 mdr.
Der er tilbagehold for æg og slagtning, i 45 dage.

Andre gifte som DFF ikke kan anbefale

Program Vet:
Er et loppemiddel beregnet til hunde og katte. Midlet går i dyrenes blodbane, således at utøj hos høns dræbes når det suger blodet. Kan derfor absolut ikke anbefales til brug på fjerkræ, da det er uvist hvor længe giftstoffet er i blodbanen hos fjerkræet og dermed overføres til æg og kød.

Frontline Vet:
Ligeledes et loppe- og flåtmiddel til hunde og katte. Midlet sætter sig i hudens talgkirtler, men der er ingen forskning der fortæller, om det også går i dyret blod.
Det kan derfor absolut ikke anbefales at anvende dette stof til fjerkræ.

Maladanpulver:
Er et gammelt kendt og meget giftigt middel mod utøj. Det er ikke længere tilladt at producere for firmaet Cheminova, da det ikke kan godtages via EU’s regelsæt – produktet må dog fortsat sælges til lager er opbrugt.
Maladan / malathion må ifølge brugsanvisningen kun bruges på prydplanter, og må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.). Midlet kan derfor absolut ikke anbefales til brug på fjerkræ.

Udgåede midler
Antiutøjsdråber
Dixantogensalve
Hexicid

Læs mere i artiklen omkring sygdomme hos høns.

Why did the chicken cross the road?

1 uge gammel kylling - why did the chicken cross the road?

1 uge gammel kylling - why did the chicken cross the road?“Why did the chicken cross the road?” jokes er måske ikke så kendte i Danmark, men på engelsk findes et hav af svar på dette ikke særlig sjove spørgsmål.. Joken kan spores tilbage til 1847 i følge Wikipedia:

“Why did the chicken cross the road?” is a common riddle or joke in several languages. The answer or punchline is: “To get to the other side.” The riddle is an example of anti-humor, in that the curious setup of the joke leads the listener to expect a traditional punchline, but they are instead given a simple statement of fact. “Why did the chicken cross the road?” has become largely iconic as an exemplary generic joke to which most people know the answer, and has been repeated and changed numerous times.
The riddle was mentioned in print in 1847, in The Knickerbocker, a New York City monthly magazine:[1]
…There are ‘quips and quillets’ which seem actual conundrums, but yet are none. Of such is this: ‘Why does a chicken cross the street?[‘] Are you ‘out of town?’ Do you ‘give it up?’ Well, then: ‘Because it wants to get on the other side!’
The joke had become widespread by the 1890s, when a variant version appeared in the magazine Potter’s American Monthly:[2]
Why should not a chicken cross the road?
It would be a fowl proceeding.

“Why did the chicken cross the road?” – her er en stribe kendte personligheders opdigtede svar på dette interessante spørgsmål!

Planton: For the greater good.

Aristoteles: It is the nature of chickens to cross roads.

Hippokrat: Because of an excess of phlegm in its pancreas.

Archimedes: I was running through the streets yelling and screaming, and it was only afterward that I realized I was carrying a chicken.

Avogadro: What, just one? I deal only with very large chicken numbers.

Ptolemy: Someone will probably think of a simpler explanation in a few thousand years, but the present understanding is that the chicken crosses the road because it is constrained to move on this here sphere, which in turn has its center on this one over here. The end result is that, except in the rare case of retrograde chicken motion, the chicken does indeed cross the road.

Karls Marx: It was a historical inevitability.

Saddam Hussein: This was an unprovoked act of rebellion and we were quite justified in dropping 50 tons of nerve gas on it.

Ronald Reagan: I forget.

Albert Einstein: The chicken did not cross the road. The road passed beneath the chicken.

Isaac Newton: Chickens at rest tend to stay at rest. Chickens in motion tend to cross roads.

Robert Van de Graaf: Hey, doesn’t it look funny with all its feathers sticking up like that?

Ludwig Boltzmann: If you have enough chickens, it is a near certainty that one of them will cross the road.

Johannes van der Waals: Some say it was a sixth sense that led the chicken to cross the road. I say it was a sixth power.

David Hilbert: I was standing on the side of the road and a chicken came along, evidently in some kind of strange state. I informed it that it was nevertheless still in my space, so it went across the road.

Blaise Pascal: The chicken felt pressure on this side of the road. However, when it arrived on the other side it still felt the same pressure.

John David Jackson: You’ll find out after you complete this 37-page calculation.

Henri Poincare: Let’s try changing the initial position of the chicken just a tiny, tiny, tiny bit, and….look, it’s now across the road!

Enrico Fermi: In estimating to the nearest power of 10 the number of chickens that cross the road, note that since fractional chickens are not allowed, the desired power must be at least zero. Therefore, at least one chicken crosses the road.

Werner Heisenberg: Because I made darn sure it was standing right next to me on this side.

Erwin Schrodinger: The chicken doesn’t cross the road. Rather, it exists simultaneously on both sides…..just don’t peek.

Galileo Galilei: The chicken crossed the road because it put one foot in front of the other and took a sufficient number of steps to traverse a distance greater than or equal to the road’s width. Note that the reason is not because the earth is the center of the universe. Oh, great… another jail term.

Nicolaus Copernicus: The chicken was moving at a slightly different orbital speed around the sun.

Johannes Kepler: I don’t know. But I’m glad it did, because as it waddled across, it was kind enough to sweep the area of the road with its wings. And it did so at an astonishingly consistent rate.

Niels Bohr: In attempting to answer the question by observing the chicken, I collapsed its wavefunction to the other side.

Marie Curie: Good question. And one that is much less hazardous to one’s health.

Lene Hau: Well, I wish it hadn’t. It cut right in front of me while I was out for a bike ride, chatting it up with a photon.

Stephen Hawking: Chicken fluctuations will inevitably create a scenario where a chicken ends up on the other side of the yellow line, in which case there is a nonzero probability that it will escape to the other side.

Robert Oppenheimer: Although it was deemed appropriate at the time, people will forever question whether it was correct for the chicken to cross the road.

How to pick up chicks

It's really very simple.
It’s really very simple. Bend down, reach out, grab and lift up. Picking up a female may be a little more complicated but you’ve got game and “how to” instructions.”

Få din egen t-shirt – bare klik på billedet!

Godt Nytår

Jeg ønsker alle vores læsere og samarbejdspartnere et rigtig godt nytår og vil samtidig takke for det år, der er ved at rinde ud.

Høns er hot!

Hønsehold er populært og skæver man til USA eller Australien er der masser af initiativer, der måske også når Danmark om føje år.

I Australien kan man fx leje et komplet hønsehus med høns og foder og prøve om det er noget for én. Fortryder man kan det hele leveres tilbage mod et mindre gebyr. I USA har Ronda og Sharon startet en hønse-babysitter ordning, hvor man kan få passet sine høns når man er væk på forretningsrejser eller ferieophold ligesom de tilpasser vejledning om hønseholdet.
Eggzy.net kan man købe og sælge æg, samt holde styr på æggeproduktionen selvom det bare er på hobbyplan.

Sikring mod ræve og andre skadedyr

For en uge siden, i begyndelsen af maj måned, mistede vi i løbet af en enkelt nat hele 13 store kyllinger til ræven og dens unger, der denne nat må have mæsket sig i kilovis af lækkert økologisk kyllingekød ;-). Kyllingerne var små 2 måneder gamle og var i en alder, hvor de bestemt ikke havde lyst at gå i seng sammen med de voksne høns.. I stedet turede de rundt til langt ud på aftenen, og kunne de mase sig gennem hegnet, gjorde de gerne det for at gå på opdagelse i haven.. Og blev de trætte lagde de sig bare til at sove, hvor det nu passede dem..

Desværre havde de denne aften valgt at lægge sig på rævens rute. Og næste morgen luntede hun selvfølgelig rutinemæssigt forbi hønsegården, men nu var alle høns behørigt under lås og slå.

Skadedyrssikring af høns, sikre høns mod ræv

Hvordan sikrer man sig mod at få høns og kyllinger spist af ræven eller andre rovdyr? Tja, det kan være svært, hvis ræven insisterer på at ville ind. Men med de rette foranstaltninger, kan du sagtens holde ræven og andre rovdyr ude. Det vigtigste er at hønsehuset er sikret og lemmen lukket om natten. Hønsegårdens hegn skal graves ned og bukkes ud af, hvis man vil sikre sig nogenlunde mod en ræv, der vil grave sig ind. Alt andet lige er det dog om natten risikoen for rævebesøg er størst, og der bør hønsene selvfølgelig være inde i hønsehuset.

Du kan også vælge at grave fliser ned under hønsehuset og/eller hønsegården. Sørg for at dit net er et kyllingenet (netmaskerne under 1,5 x 1,5 cm) – ikke et hønsenet, og at trådnettet er galvaniseret. Se ræve- og rovdyrssikret hønsehuse.

Heldigvis har vi aldrig tidligere mistet høns til ræven, selvom der er masser af ræve, hvor vi bor (lige i skovbrynet og ud mod et stort engstykke). Måske hænger det sammen med, at rævene generelt ikke har svært ved at finde føde her heller.

Måske har vi bare været heldige. Vi har også haft en mår boende ganske tæt ved og den har heller aldrig taget for sig af hønsene. Et par gange har vi også set mink løbe rundt, dog ikke tæt ved huset.. Måske har vi bare været heldige…..

Sig det med 10 høns på mors dag

Det er sidste udkald, hvis du vil glæde mor med en sjov og nyttig gave på mors dag på søndag: Giv 10 høns i mors dag gave – så hjælper du samtidig verdens fattigste og giver en hel familie håbet om en bedre fremtid tilbage.

Med i købet får du:

  • Vaccine
  • Hønsetråd
  • Vejledning fra erfarne hønseholdere

10 høns og en hane til en fattig familie i Afrika eller Asien giver æg og hønsekød, så både voksne og børn kan få proteinrig mad i maverne. Med i prisen følger også uddannelse og vejledning i hvordan de 10 høns kan blive til mange flere. Hønseholdet bliver ofte til en stabil indtægt, så der bliver økonomisk overskud til at sende børnene i skole. I de seneste år er hønsene bl.a. gået til Guatemala, Honduras og Palæstina.

Gå ind på Folkekirkens Nødhjælp. Det koster bare 210,- at gøre en forskel!

Danpo og hørfrøkyllingen..

Danpo har netop lanceret et nyt produkt kaldet ‘hørfrøkylling’, og når man har set reklamen for den nye vare sidder man tilbage med en fornemmelse af, at denne kylling næsten lige så godt kunne være en fed ansjos, så meget omega3 fedtsyrer skulle den indeholde.
Og den aggressive markedsføring af en forholdsvis almindelig kylling, er også faldet mange for brystet herunder både Arne Astrup, der advokerer for en mere nuanceret markedsføring jvf. en artikel i Politiken ‘Fødevareforskere: Kyllingegigant kan ikke kende forskel på fugl og fisk’ og Philippe Grandjean, der påpeger, at fodring med fede hørfrø indebærer en risiko for, at slutproduktet indeholder skadeige mængder af det meget giftige grundstof cadmium jvf. en anden artikel ‘Gifteksperter er »bekymret« over HørfrøKylling’. Danpo afviser naturligvis.

Se reklamen her

Gode bøger om høns

Bestil bogen hos Saxo.com

Bestil bogen hos Saxo.comDer findes nogle gode, danske bøger om at holde høns. De kan selvfølgelig lånes på biblioteket, men det kan nu også være meget rart at have dem stående i reolen. Jeg bruger selv bøgerne som opslagsværk, og så er de rare at have liggende, hvis hønsene pludselig tér sig tosset en lørdag aften..

  • Alt om høns, Jeremy Hobson (ca. 149,-)
  • Den store hønsebog,  Jørgen Liljensøe (ca. 469,-)
  • Høns i haven, Geoffrey Eley (ca. 129,-)

Sådan produceres supermarkedets kyllinger

På Dansk Fjerkræ Råds hjemmeside er beskrevet, hvordan livet for en supermarkedskylling former sig. Produktionen af slagtekyllinger starter med daggamle kyllinger fra rugerierne og ender ca. 40 dage senere, hvor kyllingerne afhentes til slagtning. Kyllingernes foder består hovedsagelig af hvede og majs tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter. Når kyllingerne er klar til slagtning, er de typisk mellem 36 og 39 dage gamle, afhængig af hvilken produktion slagteriet har, og hvor de skal sælges.

Læs også følgende artikler fra Politikens Tjek om industrihønsenes opdrætsvilkår og markedsførings-glansbilledet:

  • Kyllinger bør hedde »hurtigvoksende kylling« (“Dansk Supermarked vil ikke presse på for nye kyllingekategorier, men hvis kyllingeproducenterne synes, at det er en god ide, vil kæden gerne bakke op, siger indkøbsdirektør Niels Erik Larsen.” – Nej, de er som sædvanlig bangebukse og tør ikke gå forrest..)
  • Industrikyllingernes liv er en fabrikshemmelighed (Navnene spænder fra ’Danske Holger’ til ’Tasty Chicken’, og kyllingerne koster fra 30 kroner til næsten 100 kroner, men 99,8 procent af danske kyllinger har stort set samme hårde opvækst – uanset pris)
  • Industrikyllinger sælges fra fiktive gårde (Det er tilladt at sælge kyllinger under fiktive gårdnavne. Til gengæld er det forbudt at reklamere med, at kyllingerne er medicinfri og velfærdsopdrættede.)
  • To millioner haner gasses årligt (hanekyllinger af nutidens industriracer er hulbrystede og ikke værd at avle slagtehøns på..)