Eksperter: Det er en myte at æg er usundt

Friske æg fra høns på græs!

Friske æg fra høns på græs!Politiken.dk’s magasin Tjek har en lille opsang om æg i denne uge. Ikke meget nyt under solen, men en slåen fast, at æg er sunde at spise! Og, at du roligt kan spise i hvert fald de 3-4 æg om ugen, der er Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling. Lader du æg erstatte mættet fedt fra kød og mælkeprodukter, kan du formentlig med sindsro spise løs af æggene, da det er bevist, at kolesterol fra æg ikke er skadeligt på samme måde som kolesterol fra kødkilder, samt mættet fedt. Så sundshedmæssigt vurderet gør du dig selv en tjeneste ved at spise æg fremfor kød.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5417898/Eksperter-Det-er-en-myte-at-%C3%A6g-er-usundt

At friske æg fra egen hønsegård så oveni er helt utroligt lækre at arbejde med i madlavningen er endnu et gratis plus. Hvis man én gang har oplevet, hvordan spejlæg af helt friske æg tér sig på en stegepande, eller hvordan friske æg kan piskes, vil man aldrig blive helt tilfreds med supermarkedets gamle do.. Og hvis hønsene har fået adgang til græs og urter, så får æggene den mest vidunderlige gule æggeblomme, der kan farve en lagkagebund helt safrangul og dejlig. Mums!

Endelig giver det en helt særlig tilfredsstillelse af opleve, hvordan madrester fra husholdningen gør lykke i hønseflokken, og dermed ikke går tabt, men i stedet indgår i produktionen af æg og slagtekyllinger. Der er så mange åbenlyse fordele ved at holde høns i baghaven, at det næsten burde være et krav, at alle gjorde det!

Læs artiklen om de mest populære hønseracer.

Velkommen

Gammelt hønsehus

På hønsehus.dk kan du finde information om hønsehuse, købe hønsehuse og kaninbure samt købe hønsenet, rugemaskine pg andet tilbehør til dine høns, kaniner og kæledyr. Hvad enten du leder efter en tegning til et hønsehus du selv vil bygge, efter et godt tilbud på køb af hønsehus, eller inspiration til indretning eller ombygning af et gammelt legehus, så vil jeg bestræbe mig på at få det hele med.

Til hønsehuset hører også en hønsegård – det er de færreste, der kan, eller vil, lade deres høns løbe frit om, selvom hønsene tydeligvis nyder at få lov at gå på opdagelse i haven! Når du står med et fint hønsehus og en flot hønsegård, skal du selvfølgelig holde høns!
Pasningen af disse – udover et fint natlogi – er et kapitel for sig, og det kan du finde masser af information om andetsteds på vores site. Jeg har udvalgt nogle lødige links til andre danske og udenlandske hjemmesider om hønsehold og pasning af høns.

Høns er først og fremmest morsomme at betragte, men de bidrager jo også til husholdningen med æg og slagtekyllinger. Hvis du vil sætte kyllingeproduktionen i system, får du brug for en rugemaskine og en hønsemoder. Det er utrolig fascinerende og spændende at give den som hønemor! Og børnene elsker at følge med!

Gammelt hønsehus
Er det dit nye hønsehus?!

Kaninerne har som høns også brug for et passende stort kaninbur. Et kaninbur med løbegård vil give dine kaniner adgang til græs og mulighed for bevægelse. Vi anbefaler altid at dine dyr har god plads, og har mulighed for selskab.

Vi håber du finder lige det du har brug for hos os.

God fornøjelse!