Rengøring af hønsehuset – få en god rutine nu

rengøring af hønsehus

Rengøring af hønsehus

Inde i hønsehuset betaler det sig at muge ud jævnligt – helst én gang om ugen. Gør det til en del af din daglige rutine at fjerne klatter fra gødningsbrættet under pindene og udskift med friske spåner.

Hvis du lader hønsemøg ligge for længe, bliver det hårdt og svært at skrabe af. En gang om måneden om sommeren og hver anden måned om vinteren skal redekasserne rengøres og have nyt halm.

Ud over den daglige eller ugentlige udmugning skal alt strøelse i permanente huse fjernes mindst en gang om året (helst to), og der skal desinficeres derinde. Gør det på en solskinsdag, så du kan lukke hønsene ud imens.

Årlig desinficering af hønsehuset

En gang om året bør hønsehuset desinficeres. Fjern så meget inventar som muligt, siddepinde, gødningsbakker og redekasser, og desinficer det og hele huset med noget parasitdræbende.

En højtryksrenser er bedre end en spand og børste. Det er tidsbesparende, og højtrykket sikrer, at det kemiske stof trænger ud i alle hjørner og sprækker, hvor parasitter elsker at gemme sig. Med en højtryksrenser bliver rengøring af hønsehuset både hurtigere og mere effektivt.

En damphøjtryksspuler eller bare en højtryksspuler er måske det bedste. Man kan få nogle mindre, billige modeller.

Vi anbefaler denne højtryksrenser, men der findes også andre gode holdbare modeller.

Når du er gang med at desinficere huset, fjernes alt affald fra tilstødende områder med betongulv eller stampet gulv. Ellers risikerer du at parasitter og bakterier kommer ind huset med hønsenes fødder. Hvis der er sand eller bark på gulvet, kan du rive det igennem og skille klatter og affald fra.

Desinficer strøelsen og genbrug noget af det, så du nedskærer udgifterne til ny strøelse. I mindre flytbare huse er udfordringen med rengøringen mindre, så det er ikke så uoverkommelig en opgave at tømme og desinficere dem hver ottende uge.

Det er nemt at glemme eller udskyde rengøringen. For at undgå at glemme det, kan du skrive op, hvornår der skal laves ”serviceeftersyn”, enten i kalenderen eller i en notesbog lavet specielt til dine høns.

Foder og vandskål skal altid være rene. Hæng en lille stiv børste på vandspanden, så du kan vaske drikkeautomaterne, inden du fylder dem op med friskt vand hver morgen – det tager ingen tid.

Fodertrug bliver ikke så snavsede, hvis du bruger tørfoder, men der kommer af og til klatter i. Derfor skal de også rengøres som en daglig rutine. Hver eller hver anden uge skal foder- og vandskål lægges i en renseopløsning – eller blot skrubbes grundigt.

Rengøring af hønsehus er ikke svært og kan gøres på under 5 minutter.

Glem ikke at give rugemaskiner, bure, kurve og andet inventar, som ikke bruges dagligt, en gang forårsrengøring.

Rugemaskiner og rugekasser skal helst ryges både før og efter brug. Man kan finde produkter til rygning hos landbrugsfirmaer eller i fjerkrætidsskrifter.

Vedligeholdelse af hønsegård og indhegning
God vedligeholdelse af hønsehus og hønsegård sikrer, at det holder i mange år. Ved at udskifte løse brædder, fæstne løsnet net, smøre hængsler og regelmæssigt male udsat træværk med træbeskyttende midler kan man forlænge levetiden for alle disse ting. Vælg en god holdbar træsort fx fyr.

Valg af træbeskyttelse
Træbeskyttelse bør ikke indeholde kemiske stoffer som kan være til skade for hønsene, så husk at læse instruktionen på emballagen, inden du køber noget.

Størstedelen af moderne produkter kan normalt bruges til at behandle hønsehuset både indvendigt og udvendigt. Så kan hønsene få lov at komme hjem igen når træværket er tørt.

Indhegning med kyllingenet

Udover at gennemgå selve hønsehuset skal man også en gang i mellem inspicere indhegningen for huller. Dette for at undgå at der kan komme rovdyr ind i buret, som fx mår og ræv. Kyllingenet (IKKE hønsetråd/hønsenet) i god kvalitet kan holde i op til 20 år – køb galvaniseret voliere-net (det er vedligeholdelsesfrit).

De billigere nettyper med tyndere tråd, som ikke er galvaniseret, er mindre sikre og holder dårligere. Køb et kyllingenet og ikke hønsenet, da hønsenettet har større masker ikke kan holde rotter ude. Maskerne må max være 1,2 cm i diameter. Det er en god idé at holde nettet fri af bevoksning, så man nemmere kan opdage huller. For hønsene – de skal nok finde dem!

Kilder:

Alt om høns (bog) af Jeremy Hobson

https://jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/have/ECE9014280/undgaa-rotter-i-din-hoensegaard/

Byg selv hønsehus: placering af hønsehuset

placering af hønsehus

Placering af hønsehuset

Placering af hønsehuset afhænger af, hvor der er et frit areal i haven, og hvad der omgiver dette areal. Og så må man tage højde for de byggereglementer, der findes for havehuse, og for om nogen i familien måske havde forestillet sig at hønsehuset skal stå i et ganske bestemt hjørne. Uanset hvad man beslutter sig for, skal man huske, at høns ikke er indedyr, der bare kan lukkes ind i dit eget hus, men at de skal passes hver dag i deres eget hus i al slags vejr – både ruskende regn og bidende frost. Så hvis hønsehuset er placeret for langt væk fra dit eget hus kan det hurtigt blive et irritationselement.

Sollys

Men det allervigtigste kriterium for, hvor hønsehuset skal stå, er uden tvivl, at der kommer sollys nok ind i huset. Især i det tidlige forår, det sene efterår og om vinteren er man taknemmelig for hver eneste solstråle, der kan give lidt varme i hønsehuset, for fugtig kulde er alt andet end sundt for hønsene og gør dem syge i det lange løb. Forfaderen til vores høns, den vilde bankivahøne, stammer fra Sydøstasiens tropiske urskov og har det derfor bedst med varme, og det er noget, der er gået i arv til vores høns. Men høns døjer også med meget høje sommertemperaturer. Så hvis man har mulighed for det, bør man stille hønsehuset, så der e nogle træer omkring det, som giver skygge, når det er højsommer. Man kan plante nogle træer omkring hønsehuset, så hønsene får god skygge fremover.
høns i haven - placering af hønsehuset

Det ideelle er at stille hønsehuset, så vinduesåbningeme vender mod syd eller sydøst. På den måde får man mest mulig sol og dermed også lys ind i huset året rundt. Faktorer som de rigtige lysforhold er ikke kun vigtige for hønsenes velbefindende, men også for deres evne fil at lægge æg. Inden for industriel æggeproduktion bliver hønsestaldene belyst i en bestemt rytme for at strække liggeriden ud og øge hønsenes præstationer.

Måle ud og forberede

I sjældne tilfælde er det lige meget, hvor det fremtidige hønsehus kommer til at stå. Hvis haveterrænet ikke er særlig ujævnt, behøver man ikke gøre sig så mange overvejelser. Men hvis man har en let skrånende grund, har man andre forudsætninger for, hvordan man skal lave hønsehuset.

Skridt for skridt

  • Først måler man den udsete plads groft op med en tommestok og markerer et fast punkt med en træpløk. Herfra går man ud i en ret vinkel (90°) i forhold til de andre hjømepunkter og slår også en træpløk eller metalpløk ned i jorden. Så kan gravearbejdet til fundamentet begynde.
  • Senest når fundamentet er udgravet, skal man måle op igen og slå nogle pløkker i, helst metalpløkker, bag hjørnerne af fundamentet. Disse pløkker binder man murersnoren i og fører den vandret fik hjørnepunkt til hjørnepunkt. Man skal bruge et vaterpas.
  • Når det er gjort, kan man fastlægge det endelige fundament. Ofte ser man først nu, hvor ujævnt terrænet måske er. Hvis man helst vil have taget højde for eventuelle ujævnheder på forhånd og finde ud af, hvor meget det drejer sig om, skal man opmåle området med et nivelleringsinstrument. Så kan man grave nogen af ujævnhederne af, som ellers gør at fundamentet skal være højere og der skal bruges mere materiale. Det er de færreste, der har et nivelleringsinstrument, men man kan leje det i nogle byggemarkeder, hvor de også kan fortælle, hvordan det skal bruges. Fundamenter skal rage mindst 10 til 20 centimeter op over den omgivende jord, så der ikke kan løbe regnvand ind i hønsehuset, heller ikke hvis det regner meget.

 

Fundament

Et hønsehus, der skal stå fast et bestemt sted, skal have et fundament. Hermed menes en betonsokkel, som ligger under hele hønsehuset. Man skal lave fundamentet helt frostsikkert, så der står fuldkommen stabilt og ikke får nogen frostrevner, selv om der er meget lave temperaturer. Derfor skal man grave så langt ned i jorden, at det når en frostfri dybde.

Grave ud

Før det egentlige fundament kan laves, må jorden graves ud. Alt efter jordens beskaffenhed kan det være ret anstrengende og kræver noget tid. Hvis man gør det med håndkraft, er det bedst at bruge spade og skovl. Udgravningen skal være mindst 30 centimeter i gravebredden, så man uden problemer kan stå og arbejde i den og nemt få jorden væk. Hvis man synes, det er for besværligt og anstrengende at grave jorden ud med håndkraft, kan man gøre der med en minigraver, som man kan leje til en rimelig pris i flere byggemarkeder. Det er ret nemt at betjene sådan en minigraver og kan hurtigt læres, når man har fået det demonstreret. Og ja, det er faktisk også lidt sjovt 🙂 Hvis man bruger minigraveren, giver gravebredden i fundamentbredden sig selv, der som regel ligger på lidt over 30 centimeter. Det vil det være en god ide på forhånd at tjekke bredden af den og sikre sig, at den kan komme ind på ens grund. Det kan anbefales at vælge en af de mindste, gerne med gummikæder eller -bånd. De er så smalle, at man kan køre med dem på havegange, også ret smalle havegange. Og på grund af gummikæderne kan man faktisk køre på enkelte trappetrin med den uden at skade trinnene.

Forskalling

Jordlaget danner den nedre kant af den del af fundamentet, der ligger over jordplan og hvor man selv må man selv anbringe en forskalling – altså støtte til cementstøbningen. Man kan bruge nogle særlige forskallingsplader til det, som kan købes i byggemarkeder. Man kan også bruge brædder i stedet for. Og så skal man bruge nogle forskallingsstøtter, som er nogle stolper, til at fæstne forskallingsbrædderne fast udefra. Da højden af fundamenter giver sig selv ud fra terrænets niveau, er det bedst for nybegyndere – og det er i det hele taget meget nemmere – hvis forskallingspladerne eller -brædderne ikke er alt for høje. På et plant terræn er en fundamenthøjde på 25 centimer som regel nok, så forskallingen behøver ikke være meget højere end 30 centimeter. Da den rigtige fundamenthøjde fås med murersnor og vaterpas, er den nøjagtige højde på forskallingen ikke vigtig.

Som det næste skridt skal man lægge armeringsstålet til fundamentet klar. Der skal ikke bruges ret meget, for belastningen på fundamentet er ikke ret stor. Det er faktisk sjældent, at der ligger et ideelt fundament under hønsehuse. Ofte er “bygherrerne” lidt efterladende, især når det gælder dybden af fundamentet. De holder tit op med at grave, når de har nået en dybde af ca. 40 centimeter. For det meste går det faktisk godt alligevel, og der opstår ikke nogen byggeskader. Men hønsehuset er ikke hundrede procent frostsikret.

Det kræver lidt tid og erfaring at lave forskallingen rigtigt ud fra den beskrevne metode, så man kan i stedet bruge fundablokke eller lecablokke. De skal stilles på det fugtige fundament under jorden og understøttes af beton, der skal have en blød konsistens. Der er den store fordel ved fundablokke, at de er meget nemme at “få i vater” med vaterpas og en gummihammer.

Hvis fundablokkene har en bredde på seks til otte centimeter, er de ikke svære at transportere. Blokkene har en længde på 40, 50 eller 60 centimeter, så man må planlægge hønsehuset ud fra, hvilken længde man køber dem i. Ellers må man få dem afkortet i passende længde med en sav eller økse.

Flere byg selv hønsehuse

byg selv hønsehus, lille hønsehus

Efter nogle travle sommermåneder med udrugning, opfostring og slagtning af kyllinger, holder de tilbageværende høns en lille æglægningspause, og jeg har igen tid til at skrible lidt ned om hønsehuset.

Nettet er stadig fyldt med information om konstruktion af hønsehuse, og emnet er stadig lige relevant, da der ikke er dukket nye færdige og billige hønsehuse op i mellemtiden her i lille Danmark.. Læs mere Flere byg selv hønsehuse