Høns til salg

Høns til salg – hvor sælges de og hvordan vælger du dem?

Når I har truffet beslutningen om at holde høns, når hønsehuset er købt eller det gamle legehus eller carporten er bygget om, når I har læst i bøger og på Internettet om valg og pasning af hønsene, om fordele og ulemper, pligter og fornøjelser ved hønsehold, begynder fødderne lige så stille at trippe efter at finde husets nye beboere. Det kan være svært at finde tålmodighed til at afslutte hele byggeriet og forberedelserne – især, hvis man allerede har set billeder af daggamle kyllinger i guloggratis.dk eller på den blå avis. 🙂

Kyllinger eller voksne høns?

Når du skal starte et nyt hønsehold op, skal du finde ud af om du vil starte med kyllinger, forsøge et finde en blanding eller købe nogle voksne høns, der allerede er i gang med æglægningen. Der er fordele og ulemper ved alle valg, og i sidste ende kan årstiden og beliggenheden stille afgørende og begrænse udvalget.

Få dage gammel kyllingI sommertiden er der som regel rig mulighed for at skaffe daggamle kyllinger. Billedet her til venstre viser en sådan få dage gammel kylling, der endnu er dunbesat. Efter et par uger begynder fjerene at synes, vingefjerene kommer først og efter endnu et par uger forsvinder det nuttede udseende og kyllingerne ligner mere og mere rigtige små fugle.
Hvis du vælger  at købe daggamle kyllinger (eller de vælger dig 😉 skal du huske, at selv i den varme sommertid har disse små kræ brug for tilskudsvarme i form af en varmepære eller varmeplade. Kyllingerne er først varmefri efter mindst 3-4 uger, selvom enkelte røster ind imellem snakker om ned til 2 uger. Og kyllingerne skal hærdes ved gradvist at blive vænnet til lavere temperaturer og mere og mere tid uden tilskudsvarme. Det lyder måske besværligt og bøvlet, men i praksis drejer det sig om, at man indkøber en varmelampe (en IR-pære der typisk sælges i dyrebutikker til terrariebrug eventuelt monteret i en grisevarme alternativt i en arkitektlampe)., og sætter ind, hvor kyllingerne sover. Lampen placeres 20-30 cm over gulvet og selvfølgelig således, at der ikke er brandfare. Kyllingerne vil så klumpe sig mere eller mindre sammen under lampen afhøngig af behovet for varme. I begyndelsen skal kyllingerne også have mulighed for at få særligt proteinrigt foder og vand uden at det bliver hugget af de voksne høns – om muligt kan man give kyllingerne en god start ved at isolere dem fra eventuelle voksne høns og efter et par uger gradvist introducere dem for disse. Flytter de ind i et tomt hus, er der næppe problemer – sørg dog for at fjerne eventuelle dybe vandskåle – kyllinger kan drukne i vandpytter 🙂 Og sørg for at begrænse deres udflugsmulighedr, da de også let kan fare ild – små kyllinger kan let då af kulde, hvis de bliver fanget i et regnvejr og ikke sanser at gå i ly..
Daggamle kyllinger koster typisk 10-20,- per styk. Du kan sagtens transportere dem i en lukket papkasse med en avis i bunden og gerne lidt tørt strøelse eller halm. Køb helst mindst en 5-6 stykker, så kan de holde hinanden ved selskab og krybe sammen i en bunke, hvis de fryser. Og kyllinger er flokdyr, så de vil trives bedst i det nye hjem, hvis de er nogle stykker. Det kan være svært at se kønnet på så små kyllinger, så du må forvente at få nogle hanekyllinger med i købet, hvis du køber hos en hobbyavler. En enkelt kok er god til at holde styr på hønseflokken, og eventuelt en enkelt unghane som hjælper, men mere end det er kun til gene – de vil konstant slås og de svageste vil leve et ynkeligt liv i hønsegården.. Så, hvis du får købt nogle hanekyllinger, skal de enten slagtes efter en 4-5 måneder eller du må prøve om du kan sælge dem videre.

En optimalt sammensat hønseflok )i den forstand, at den fungerer optimalt ‘i hønsenes optik’) består af en blanding af kyllinger, unge høns, enkelte ældre tanter, et par unghaner og en stor kok. En sådan flok er en nydelse at betragte når den fouragerer, støvbader, småslås, lægger æg og hvad de ellers får en dag til at gå med. De gamle høns lægger ikke ret mange æg længere, men de er gode til at lære de unge mødre at passe kyllinger, de kan afløse under rugningen og de kan være vikarer for kyllingernes mødre. Hvis du har mulighed for at starte din flok op med en enkelt eller to ældre høns foruden kyllingerne, vil det normalt være en rigtig god idé. Det er naturligvis en forudsætning, at alle hønsene er sunde og raske, men det er normalt heller ikke svært at se om en høne er syg eller rask. En syg høne lyser  langt væk af sygdom – den står og hænger, fjerene sjasker på den, de har mistet deres glans og den ser generelt rigtig sløj ud. Høns kan sagtens blive syge uden, at det er noget alvorlig – de kan også blive gamle og dø af alderdom, eller de kan blive forkølede efter et ordentligt regnvejr.

Får du tilbudt nogle billige røde amerikanere eller æglæggerhøns, der “kun er 1 år gamle”, bør du kraftigt overveje at takke nej. Det er nemlig burhønseracen, der ikke er meget værd efter et år i industrien. Selvfølgelig kan du være en felsende engel, der giver dem en værdig alderdom, men tit og ofte er hønsene dårligt nok i stand til at lære at opføre sig naturligt, selvom omgivelserne indbyder til både at skrabe i jorden, spise grønne blade osv.

Når kyllingerne er en 3-4 uger gamle kan selv jeg se forskel på hanner og hunner. Hanekyllingerne har da en tydelig kam i hovedbunden. De har længere ben, sådan synes det i hvert fald, og en mere spændstig gang. Nogle gange slås de også på skrømt ved at løbe mod hinanden og hoppe op bryst mod bryst.

Har du tålmodighed til – og mulighed for – at vente med at købe kyllingerne til de er 4-5 uger gamle, så kan du både vælge den kønsfordeling, du ønsker og du slipper for at tænke på tilskudsvarme til kyllingerne. Du kan også meget bedre vurdere, hvordan kyllingerne ser ud som voksne. Som daggamle kan kyllinger være både, gule, rødbrune, sorte og spraglede uden, at man altid kan vurdere om de ender med at bliver hvide, brune eller sorte.

Hvilken race skal du vælge

Grundlæggende skal du beslutte dig for om du vil holde høns for hyggens skyld, til udstillingsbrug, for kødets eller æggenes skyld eller en blanding af det hele.

Nogle racer er kombinationsracer, der både lægger godt med æg og giver noget godt kød, mens andre er mindre ensidige. Atter andre er udpræget pryddyr, der pynter i landskabet, men hverken er en stor nydelse på middagsbordet eller lægger mange æg.

Vi har altid haft de store racer som New Hampshire, Australorps, Sussex eller Plymouth Rock’er. Disse er alle gode kombinationsracer, der lægger fornuftigt med æg (en 4-6 æg per høne om ugen i sæsonen når de er 1-2 år), og også giver nogle gode stege. De er knap så gode til selv at udruge kyllinger. De bliver ikke så let skruk pånær Orpington’en, og de er alle så store og tunge, at de ofte knuser æggene under sig.

Har du mindre forhold er dværghøns interessante hønseracer. Æggene er lidt mindre, men kan være lige så talrige, og en slagtekylling er naturligvis også meget mindre. Til gengæld er der jo lige mange fjer på dværghøns som på de store racer, så plukkearbejdet når man slagter høns er lige stort..