Regler

Regler for hønsehold

Ansvarsfraskrivelse

Nedenstående er udelukkende at betragte som en lægmands udlægning af og redegørelse for de på nuværende tidspunkt gældende regler. Ligeledes vil eventuelle vejledninger og andre kampagnematerialer fra de forskellige organisationer og statslige styrelser formentlig være i overensstemmelse med gældende lovgivning, men i sidste ende – og i byretten – er det de til hver en tid være de gældende nationale ‘bekendtgørelser’ (publiceret på retsinformation.dk), der gælder.

Generelt

Når det kommer til hønsehold er der normalt to spørgsmål, der melder sig: Må jeg overhovedet holde høns, hvor jeg bor? Må jeg have en hane? Disse to spørgsmål kan din kommune sikkert besvare, for det er normalt i lokalplaner for området, at sådanne ting reguleres. Som udgangspunkt må du nemlig godt holde høns på hobbyplan.

Herunder beskrives udelukkende de spørgsmål, der knytter sig umiddelbart til reglerne for hønsehold. Det vil sige, at dine bekymringer for så vidt angår fx rotter, ikke besvares. Du skal naturligvis sikre, at rotter ikke har adgang til madrester og lignende, og dette er  også velreguleret i anden lovgivning, men akkurat nu, vil jeg ikke berøre dette eller lignende emner. Du skal selvfølgelig også have helt styr på alle elektriske installtioner du måtte have udført i dit hønsehus. Placeringen af hønsehuset skal være i overensstemmelse med reglerne herfor dvs. fx skal min. afstanden til skel være overholdt, er huset over 10 kvm er der regler for ansøgning og anmeldelse. Og så videre og så videre…

Lokalplaner

I lovgivningen er der som udgangspunkt ikke forbud mod hønsehold på hobbyplan her i Danmark. Ved hobbyhold forstås 30 høns. Du må også gerne have en eller flere haner.
MEN mange kommuner har alligevel reguleret hønseholdet, selvom de som udgangspunkt er positivt stemt herfor.

Lovgivningen er udtrykt i følgende bekendtgørelse:

Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr 1517 af 14/12/2006 gældende)

I dette tilfælde er det altså Miljøstyrelsen/Miljøministeriet, der taler og reglerne er derfor lavet med henblik på at sikre miljøet. På dagligdags sprog gælder det om at minimere støjgener, sikre grundvandet osv.

Ved 30 høns forstås således også en eller flere haner/kokke og er der kyllinger må der også være flere end 30. Kommuner kan ikke generelt nedsætte antallet af dyr eller forbyde haner i byer med mindre særlige forhold gør sig gældende. Fx kan der i nærheden af vandindvindinger eller lignende indføæres begrænsninger grundet miljøhensyn. I ovenstående bekendtgørelse kan også støjen fra haner, netop af miljøhensyn, begrænses.

Mange kommuner har vejledninger og lokale servitutter – fx er her er par links til konkrete regulativer:

Disse udelukkende for at vise, hvordan sådanne kan se ud – du bør altid undersøge om noget lignende eksisterer i din kommune.

Fugleinfluenza

Siden de danske medier i 2006 gik i selvsving over fugleinfluenzaen, der dette år ramte Danmark for første gang, er der blevet mere stille om sagen. Fugleinfluenza er en velkendt og alvorlig sygdom, der som navnet kraftigt antyder, rammer fugle. Dette er i sig selv alvorligt for fjerkræproducenter og andre erhverv, der ‘lever af fugle’, men hvad værre er, at mennesker og dyr også kan blive smittet, selvom dette forekommer langt sjældnere. Og det værste er, at der tilsyneladende er en reel risiko for, at den virus, der forårsager fugleinfluenzaen muligvis kan mutere, således, at den kan smitte direkte mellem mennesker.

I Danmark er der ligesom de fleste andre lande i verden lovgivet om fuglehold og iværksat regler og foranstaltninger for at imødegå den værste risiko for sygdomsudbrud. I Danmark varetages denne funktion af Fødevarestyrelsen. På deres hjemmeside kan du hente information om:

De vigtigste regler er i skrivende stund (hvor Danmark som udgangspunkt er i lavrisiko zonen) er:

  • Fjerkræ og andre fugle i fangenskab (høns, ænder, gæs, kalkuner, duer og vagtler, påfugle, strudse og andre fugle i fangenskab herunder undulater, parakitter etc.) kan gå ude under åben himmel, men skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle.
  • Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
  • Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
  • Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand.
  • Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til dem.
  • Gæs og ænder må ikke tages med til samlinger, dyrskuer, udstillinger mv., hvor der er andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fødevarestyrelsen kan dog give tilladelse efter en konkret risikovurdering.

Reglerne er udtrykt i følgende bekendtgørelse

Til bekendtgørelsen er udformet en vejledning, der i mere almindeligt sprog udtrykker regler:

Bemærk, at områder, der ligger på trækfugleruter i perioder med trækfugle er at betragte som middel risko områder, hvilket udløser krav om overdækning af hønsegården.

Wikipedia er der som altid en god og letlæst generel gennemgang af emnet fugleinfluenza.

Salg af æg og kyllinger

Fødevarestyrelsen regulerer det såkaldte ’stalddørssalg og salg fra vejboder’, hvorunder salg af æg henføres. Følg dette link til Fødevarestyrelsens informationsside. Det er også muligt at hente en pdf om netop Stalddørssalg, hvor reglerne er forklaret.

Du må ikke sælge et eneste æg med mindre du er registreret hos Fødevareregionen. Samtidig er der krav om test af hønsene for sygdomme, så du skal regne med en væsentlig udgift sammenlignet med, hvad du måtte få for dine æg… Personligt har vi stor glæde af bare at forære overskydende æg til familie, venner og kolleger 🙂

De vigtigste punkter i bekendtgørelsen er:

  • Stalddørssalg af æg skal være registreret hos fødevare­regionen.
  • Æggene skal sælges senest 21 dage efter, at æggene er lagt.
  • Æggene skal pakkes i nye bakker. Der må ikke tages brugte æggebakker retur fra forbrugerne.
  • Forbrugeren skal selv hente æggene på bedriften.
  • Forbrugeren skal have oplysning om datoen for æg­ genes mindste holdbarhed, som højst må være 28 dage efter læggedagen. Oplysningen skal stå på et opslag på salgsstedet eller på en fortrykt seddel i æggebakkerne ller udleveret med æggene.
  • Det skal stå på et skilt, at hønsene bliver undersøgt for salmonella. Det Danske Fjerkræraad sender årligt skiltet til ejeren. Skiltet skal anbringes et sted, hvor det er nemt at se.
  • Æggene må ikke være sorteret i kvalitets­- eller vægt­klasser.
  • Hvis bedriften er autoriseret til produktion af økologiske produkter, er det tilladt at informere om det ved salget og bruge Ø­mærket. Det er ikke tilladt at mærke med ”Frilandsæg”, ”Skrabeæg” eller ”Buræg”.