Jeg plejer at sige “du får hvad du betaler for” efter at have set flere virkelig billige hønsehuse købt på nettet. Alt for billige hønsehuse, der falder fra hinanden i løbet af det første år og som langt fra er hverken rotte- eller rævesikre.
For at rotter ikke kan trænge gennem nettet til hønsehuset skal maskerne være mindre end 2-1,5 cm. Ikke alle solgte hønsehuse på nettet opfylder disse krav.
Læs mere om rævesikre hønsehuse.

For nyligt fik jeg en udfordring fra en kunde, der lød nogenlunde sådan:
Jeg har en familie at tage mig af, og jeg har kun råd til at købe en af de billigste hønsehuse… det er jo fint, hvis du har råd til at købe et af de dyre, eller kan finde ud af at bygge et hønsehus selv, men jeg har et begrænset budget og jeg mangler råd om at købe et godt, billigt hønsehus.
Jeg besluttede derfor, at skrive denne artikel som svar og som en guide for dem, der ønsker et godt og billigt hønsehus.
Jeg startede udfordringen med at gennemsøge markedet efter billige hønsehuse. Herudfra har jeg opstillet nogle kriterier for definitionen af gode billige hønsehuse.
Ønskeliste til et billigt hønsehus
Jeg har lavet denne definition eller tjekliste for et billigt hønsehus:
- Stort nok til 3-4 høns – det typiske antal de fleste ønsker at starte ud med og som giver nok æg til en typisk familie.
- Rævesikkert, minksikkert, rottesikkert – så hønsene er i sikkerhed.
- Forbehandlet træ – selvom det selvfølgelig altid kan være en god idé selv at behandle eller male sit hønsehus.
- Rimelig kvalitet – god holdbar træsort der ikke risikerer at falde sammen efter 12 måneder og en smule sne!
- Godt omdømme fra andre kunder – hvad andre kunder siger er altid vigtigt.
- En maks. pris på ca. 2.000 kr. – vi er på budget!
Hønsegård vs løbegård
Den største udfordring for enhver kommende hønseejer, er at sørge for at hønsene er i sikkerhed for ræve, rotter og utøj generelt.
Selvom denne artikel drejer sig om at finde et billigt hønsehus, vil jeg lige nævne løbegården, hvilket ofte er en del af hønsegården – med mindre man har tænkt sig et lave en indhegning rundt om hønsehuset.
Hvordan lader man sine høns følge deres instinkt med at søge føde, fouragere og stille deres nysgerrige natur – samtidig med at man sørger for at de er i sikkerhed?
For at besvare det spørgsmål, har jeg opstillet to scenarier nedenfor:
Rævefrit område
1. Rimelig rævefrit område:
Løbegården vil være relativ lille i alle billige hønsehuse med løbegård eller hønsegård (hvis de overhovedet har en hønsegård). Har du ikke observeret ræve i dit område og føler dig tryg kan du, som mange andre gør, lade dine høns gå frit omkring på din græsplæne. De fleste laderes deres høns gå frit omkring, når de selv er i nærheden til at holde øje med deres hønsehold.
Da mink, ilder, grævling, mårhund (mår) og ræve alle er rovdyr, der kan finde på at angribe høns er de et eftertragtet bytte. Sørg for at lukke dine høns i et rovdyr sikkert aflukket område for natten.
Sørg for at lukke dem ind i sikkerhed i hønsefolden før mørkets frembrud. Grav et godkendt rævenet 0,5 m under jordniveau med jord, græs og sand ovenpå.
Når hønsene ikke har mulighed for at søge føde i jorden udenfor løbegården, så kan du i dagstimerne sprede hønsefoder på jorden indeni hønsegården – høns kan godt lide at rode efter mad i jorden.
Ikke rævefrit område
2. Ikke rævesikkert område
Her er der desværre ikke andre muligheder end at lade dine høns blive i sikkerhed i hønsehuset eller hønsegården.
Sørg for at de altid er i sikkerhed i hønsefolden eller hønsehuset, når du ikke er i nærheden af dem, og før mørkets frembrud. Få gravet et godkendt rævenet 0,5 m under jordniveau og lig jord og sand ovenpå. Plant gerne noget grøn vegetation til hønsegården.
Når hønsene ikke har mulighed for at søge føde i jorden udenfor løbegården, så kan du i dagstimerne sprede hønsefoder på jorden indeni hønsegården – høns kan godt lide at rode efter mad i jorden.
Sørg for at lukke dine høns ud på din græsplæne eller et område, hvor de kan finde ukrudt og rode i jorden. Gerne dagligt eller flere gange om ugen, men gå aldrig fra dem. Ræven er snu, og kan også jage i dagstimerne.
Billigt hønsehus med hønsegård
Jeg anbefaler at købe et hønsehus med hønsegård. Ønsker du et billigt hønsehus, så køb et med en hønsegård. Min research af billige hønsehuse har vist, at du godt kan få et billigt hønsehus for under 3000 kr. Det er tilmed muligt at få både hønsegård, gode holdbare materialer samt volierenet der er rovdyrsikret for samme penge.
Her er mit bud på et hønsehus der opfylder alle ovenstående kriterier –> Se billigt hønsehus.

Artikel opdateret 25. marts 2021.