Udgivet i

Ægget er tilbage i det gode selskab!

spejlæg

spejlægEfter i årtier at have været sat i skammekrogen lysner det endelig, og hvad der længe har været indlysende for æggeelskere verden over, bliver nu også anderkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder: æg er sunde!

Den amerikanske regerings rådgivende ernærings-udvalg har besluttet at droppe sin forsigtighed om at spise kolesterol-holdige fødevarer, en ændring, der bryder med næsten 40 års offentlige advarsler om indtagelse af kolesterol.

Udvalgets konklusion af, at kolesterol i kosten ikke længere behøver at give næring til bekymring, står i kontrast til udvalgets konklusioner for fem år siden, sidst det blev indkaldt. Den gang, som de foregående år, valgte udvalget at opretholde en advarsel om kolesterol i fødevarer.

De nye toner følger holdningen blandt mange ernæringseksperter, der (nu) er af den opfattelse, at for raske voksne vil et indtag af fødevarer med et højt kolesterol, ikke påvirke niveauet af kolesterol i blodet eller øge risikoen for en hjertesygdom.

Den større fare i denne forbindelse ligger, ifølge eksperterne, ikke i produkter såsom æg, rejer eller hummer, som er høj i kolesterolindhold, men der imod i alt for mange portioner af fødevarer med store mængder mættet fedt, såsom fedt kød, sødmælk, og smør.

Det nye syn på kolesterol ændre ikke på advarslen mod høje værdier ad den såkaldte “dårlige kolesterol” i blodet, der stadig menes at forøge risikoen for hjertesygdomme. Eksperterne advarer også fortsat mod at personer med eksempelvis diabetes indtager kolesterolholdige fødevarer.