Slået op d.

Sygdomme hos høns

Syge høns – forskellige lidelser og mindre skader

Hvis du opdager noget, som ikke er, som det skal være, så tag det roligt. Det første du gør, er at søge hjælp fra en erfaren hønseejer og helst få ham/hende til at komme og se på dine høns. Men et telefonopkald kan også være nok. Sygdomme hos høns kan oftest kureres relativt nemt,  men hvis du ikke er helt sikker på diagnosen eller behandlingen af fuglen, skal du naturligvis kontakte dyrlægen.

 

Forkølelse

Det er muligt for høns at blive forkølede, selv om det klassiske symptom løbenæse også kan være tegn på andre problemer. Som hos mennesker er sandsynligheden for infektion øget, når man udsættes for træk, fugt og pludselige temperaturforandringer. Forkølelse går over af sig selv , men man kan også købe midler til høns hos dyrlægen eller dyreforretninger. Smitsomt udflåd er en bakteriel tilstand, som giver lignende symptomer som almindelig forkølelse med besværet vejrtrækning og hævede øjenlåg. Behandling med antibiotika er meget effektivt i denne smitsomme tilstand.

Symptomerne kan for den uerfarne minde om fugleinfluenza, og det er klart, at hvis man får den mistanke skal man omgående kontakte dyrlægen.

 

Forstoppelse

Kroen på en høne kan blive forstoppet af mange grunde, hvoraf den mest almindelige er tilstopning af fjer, affald eller langt græs. Man kan prøve at give hønen varmt vand at drikke for at udvide kroen og derefter massere og rotere den med hånden. Hvis det ikke virker, kan man i nogle tilfælde operere hønen, men ofte. Vil det være nødvendigt at aflive den og analysere kroen nærmere. På den måde løn man finde ud at hvad problemet var og forebygge, at det sker for andre høns.

 

Lopper

Hønselopper kan man se med det blotte øje. Loppeangreb hos høns bliver nogle gange synligt ved vægttab og tilsynekomst af bare pletter mellem fjerene, og kam og hagelapper ser blodfattige ud pga. blodtab forårsaget af de snyltende lopper. Lopper trives i varme, fugtige omgivelser og er derfor mest et sommerproblem. Behandl hønsene med loppepulver og sprøjt alle overflader i hønsehuset for at udrydde loppeæg, pupper og larver. Sprøjtning skal gentages mad jævne mellemrum – så tit som hver tredje uge i varmt vejr.

 

Lus

Disse parasitter findes i adskillige udgaver, og hver har en forkærlighed for en bestemt del af hønen, men de findes oftest omkring kloakken (og i toppen på toppede racer). Ved at skille fjerene kan man se de små, lyse lus løbe omkring Se efter luseæg i form af grå-hvide skorper omkring kloakken og i fjerene under vingerne. Høns behandles med enten store doser lusepulver eller flydende, kemisk spray. En ugentlig gang lusepulver i redekasserne beskytter liggehøner mod smitte, mens hanerne må behandles individuelt.

 

Fjerplukning

Fjerplukning er typisk resultatet al overfyldte forhold og kedsomhed. Ved at give hønsene mere plads, flere støvbade og regelmæssige tilskud at grønt, kan den uvane oftest fjernes, selv om det kan være vanskeligt at standse den, når den først har fået fat. Oftest er det kun en høne, som begynder, efter at være blevet angrebet, og hvis der er blod, vil den og de andre i flokken fortsætte med at plukke den. Til sidst er hals, gumpe og kloak helt bare, og i værste fald vil flokken fortsætte plukkeriet, til offeret er så alvorligt skadet, at hun dør. Plukkede høns kan sprøjtes med anti-plukningsmiddel og sårene behandles med sårbehandlingsmiddel.

 

Prolaps

Denne tilstand ses sjældent hos intensivt opdrættede høns, men er ret almindelig hos i øvrigt sunde, fritløbende høns. Den opstår hos uudvoksede eller let overvægtige høner, som har lagt mange æg, og den skyldes anstrengelse, som medfører, at kloakmusklerne skubbes ud af kroppen med ægget inden i. Hvis der opstår prolaps, skal ægget knuses forsigtigt og fjernes, og de udsatte organer rengøres med noget mildt antiseptisk. Derefter kan man smøre noget salve på og forsigtigt skubbe det tilbage i maven på hønen (der er lettest, hvis hønen holdes med hovedet nedad). Hold hønen isoleret i en lille løbegård i en uge, og fodr hende med en diæt af korn-baseret foder. Hvis problemet ikke genopstår, kan hønen sættes tilbage i flokken.

 

Orm

Høns kan få to slags orm: bændelorm, som er flad og leddelt, og rundorm, som er rund og glat Hver af disse parasitters livscyklus indebærer oftest æ stadium i miljøet eller hos en midlertidig vært. Men de fleste overføres fra høne til høne gennem afføringen – der udskilles befrugtet orm, som straks samles op af en anden høne. Bændelormæg kan også overføres med afføringen eller indeholdes i de bageste led af ormen, som med mellemrum brækker af og udskilles. Disse æg spises af snegle og biller, som igen spises af fjerkræet. Høns med orm kan have øget appetit kombineret med et fald i ægproduktionen. Kammen ser lyserød ud, og høns med voldsomt ormeangreb udskiller bunker af død orm. Man udfører normalt forebyggende behandling to gange om året med et ormemiddel i foderet. Det anbefales at lade dyrlægen ordinere et passende middel.

 

Mider

Der er mange midearter, hvoraf den mest kendte er blodmiden. Trods navnet er denne parasit faktisk grå-hvid eller sort i farven og bliver kun rød, når den er fuld af blod efter at have suget på hønsene om natten. Røde mider lever og formerer sig i sprækker i hønsehuset så tæt på deres mad som muligt – derfor deres begejstring for enden af pinden og indersiden i redekassen. Se efter de karakteristiske tegn på mider – blodspor af maste mider på overfladen af æggene – og inspicer natlogiet regelmæssigt med en lommelygte. Andre mider på størrelse med bladmiden er den grå mide og fjermiden, og de opholder sig konstant på hønes krop, oftest omkring kloakken. Høns, som lider af en kraftig invasion af mider har også tendens til at blive skællede i ansigtet. Blodmiden og den grå mide kan sprøjtes med pyrethrumspray; en enkelt behandling er sjældent nok, men må følges op af flere.

Kalkbensmider adskiller sig fra andre mider ved kun at angribe hønsenes løb og fødder. Ubehandlet kan løbene blive hævede og skællede, og efterhånden kan fuglen blive gangbesværet. Miden borer under skællene på løbene og skaber tunneller, hvor den kan formere sig. Gammeldags midler er svovlsalve, paraffin- og hørfrøolie. Vaseline er også godt, det lukker åbningerne mellem skællene og forhindrer miden i at ånde. En anden mulighed er at bede dyrlægen se på det.

 

Slået op d.

Foder til høns – hønsefoder eller madrester til høns?

foder til høns: madrester

Foder til høns

Man får det ud af sine høns, man kommer i dem. Hvis du fodrer dem regelmæssigt, er der ingen grund til, at de ikke skulle kunne producere æg, kød og gode kyllinger. Men det forkerte foder til høns betyder, at al den næring de får, blive brugt til kun at holde deres kropsfunktioner ved lige. Heldigvis er det både nemt og rimeligt billigt at fodre høns. De finder selv insekter, frø, larver og friskt græs i hønsegården, især hvis den kan flyttes jævnligt. Som supplement behøver hønsene to måltider dagligt, og det kan være foder købt i en landbrugsbutik eller en dyreforretning.

Hvad spiser høns og hvad er det bedste foder til høns?
Høns er altædende, og hvis de får lejlighed til det, lever de af frø, urter og blade, larver, insekter og endda små pattedyr som mus. Alle fugle har et indbygget instinkt for at søge efter føde. De har fuldt farvesyn og en højtudviklet høresans, som for tusinder af år siden anvendtes til at holde trit med resten af flokken, alt imens de gik rundt på store områder med tæt bevoksning på jagt efter føde. Selv vore dages højt domesticerede racer har samme trang til at skrabe efter deres føde.

Tamme høns fodres typisk med fabriksfremstillet foder, som indeholder proteiner, vitaminer, mineraler og fibre. Det fås i form af kugler, piller eller grutning, men stort set alle typer fjerkræ (med visse undtagelser, f.eks. æglæggende fugle) har også godt af tilsætning af blandet korn. Mere om korn senere.
Fjerkræ har varierende behov for næringsstoffer i forhold til alder. Kyllinger og dværghøns behøver f.eks. meget mere protein, når de vokser hurtigt, end når de er ældre og begynder at vokse langsommere – mellem 10 og 18 uger eller der omkring.

Næringsmæssige behov
Fugle behøver protein til vækst, vævsopbygning, og udvikling af immunitet mod sygdomme. Fedt og kulhydrater bruges til at skaffe varme og energi, hvor ak overskydende opbevares i kroppen som fedt, og fibre er nødvendigt i små mænger for at holde gang i fordøjelsen. Endelig skal der vitaminer og mineraler til, hvor de sidste også bruges til dannelse af knogler og æggeskaller.

I naturen indeholder fugles føde alle nødvendige fedtstoffer, kulhydrater og plante- og dyreproteiner plus tilstrækkelige mængder at naturligt forekommende vitaminer og mineraler. Høns i fangenskab har derimod ikke længere frihed til at sammensætte deres egen madpakke, så det er vigtigt, at du tilbyder dem en kost, som er velafbalanceret og giver dem alle de næringsstoffer, de behøver i hvert livsafsnit.

Liggegale høner
En liggegal høne spiser meget lidt, når den ligger, og kræver kun en simpel kost bestående al blandet korn med masser af majs for at holde vægten og varmen samt friskt drikkevand. Den behøver ikke andre næringsstoffer. Hvis den får kom, har den færre afføringer og tilsmudser derfor ikke reden.

Kyllinger
Selvom du har tænkt på hjemmelavet eller økologisk foder, bør du ikke lade dig friste af at lade kyllingerne leve udelukkende af rester fra køkkenet. Uden de rigtige proteiner på dette stadie kan kyllingerne dø eller i bedste fald bive underernærede. Det er helt nødvendigt med specielt kyllingefoder, fordi det ikke bare indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige, men desuden nogle nødvendge medicinske tilskud til bekæmpelse af coccidiosis .I de fleste tilfælde er kyllingefoder nødvendigt op til tre-fire ugers alderen, men nogle indavlede typer eller mere sarte dværghøns kan behøve kyllingefoder dobbelt så længe, da disse høns ikke er så gode til at optage alle de essentielle næringsstoffer i føden.

Opvoksende fugle
Specielt voksefoder er bedst til voksende fugle. Det har et lavere protein- og vitaminindhold end kyllingefoder. Hønniker må ikke overfodres eller få for meget protein, så de vokser for hurtigt uden at modnes indvendigt. Det medfører forskellige æglægningsproblemer og eventuel delvis fældning, når de skal begynde at lægge æg.

Læggehøns
Køb en god blanding med ca. 17% protein til æglægningshøns, og giv dem det enten som groftmalet grutning eller som piller. Korn eller andet proteinfattigt foder bør ikke gives til æglægningshøns, da det vil medføre ubalance i den nøje sammensatte færdigblanding, selv om det i praksis kan synes at være harmløst i en lille flok høns.

Spisehøns

Hvis du opdrætter hanekyllinger til kødproduktion, kan madrester fra køkkenet være en uvurderlig tilsætning til deres kost, når det kombineres med proteinrigt og fedtrigt færdigfoder, og det kan i hvert fald fede dem godt op. En kylling, der er opfedet på den måde, er væsentligt mere smagfuld end de fleste kommercielt producerede papkyllinger, og den varierede kost (især hvis den også får majs) gør dens kød saftigt. Med denne fodringsmodel er en fugl klar til at spise, ikke efter et bestemt antal uger, men når den har taget nok på i vægt – løft den op, vurder dens vægt og mærk dens bryst. Hanekyllinger så unge som ti uger kan være meget lækre at spise; de kendes som poussiner og er dyre at købe.

Avlshøns
Høns, der bruges til avl, behøver et righoldigt foder med protein og sporelementer, for at afkommet ikke skal lide af fejærnæringstilstande. Fuldfoder til avishøns er, sorn navnet siger, passende til høns, som du har til hensigt at avle på til næste års bestand, og som bør fodres fra midt på vinteren. Fuldfoder kan man også give til avlshøns, og faktisk kan det bruges til enhver tid i et haneliv, hvor kroppen har ekstra behov, f.eks. når hønsene fælder.

Færdigfoder

Det er noget af en kunst at bedømme og sammensætte alle de nødvendige ingredienser i hønsefoder, men heldigvis er der ingen grund til at producere perfekt hjemmelavet foder mere nu, hvor man kan købe det færdigt. Enhver, der bekymrer sig om ukendte tilsætningsstoffer i færdigfoder til fjerkræ, kan vælge kemikaliefrit foder til fritgående eller økologiske høns. Uanset hvad du vælger, så køb den bedste kvalitet fra de mest velkendte firmaer. Prydfuglefoder kan fås i de fleste specialforretninger. Det bruges både til dværghøns og store fugle og er især værdifuldt, hvis man ønsker fugle i topform lige inden en udstillingssæson. Pillerne er også mindre end almindelige hønsepiller, så de er velegnede til dværghøns.

Piller eller grutning?

Piller er nok lettest at bruge og med mindst spild, men nogle erfarne avlere synes bedre om grutning. Da høns kan spise en hel dagsration piller eller korn på en halv time, begynder de hurtigt at kede sig, især om vinteren. I modsætning hertil tager det dem omkring tre timers konstant arbejde at spise samme mængde grutning. Hvis du holder fugle til udstilling, er piller det bedste, fordi grutning sviner for meget – udstillingsfugle, især dem med skæg eller halsbehæng, ender med madrester i fjerene omkring næbbet, hvis foderet er granuleret. Intensivt opdrættede kyllinger købt fra kommercielle opdrættere er næsten med sikkerhed opfodret på grutning. Hvis du vil ændre deres foder, er det muligt at vænne dem fil piller og blandet korn. Men for at opbygge deres modstandskraft fra starten skal de have varm grutning blandet med lidt godt som kogte grønsagsskaller, kogt ris eller knuste cornflakes. Det skal nok få ændret en afpillet, matfjeret høne til et blomstrende individ.

Når man bruger grutning, er det vigtigt at røre i den inden brug. Undersøgelser har vist, at grutningsindhold som knust kalk har en tendens fil at falde ned i bunden af sækken. Høns, som udelukkende fodres med det øverste i sækken kommer derfor til et mangle resten af disse vigtige komponenter.

Hvis du gerne vil udskifte din foderblanding, skal du gøre det gradvist over en periode på syv til ti dage. Al forandring skal groft sagt følge dette mønster: Bland ca. en fjerdedel mængde nyt foder i tre fjerdedele af det gamle foder i to-tre dage. Bland halvt af hver i otte dage. Giv tre fjerdedele af det nye foder blandet med en fjerdedel af det gamle foder i to-tre dage. Til sidst kan du udelukkende give nyt foder.

Korn
Det er meningsløst at give en blanding af piller og korn samtidigt da de fleste høns æder hveden og lader resten ligge. Da korn er sværere at fordøje, er det bedst at give det alene om eftermiddagen eller tidligt om aftenen, så fuglene går til ro med fuld kro. eftermiddagsfoderet er også en lejlighed til ikke at fodre indendørs som ellers. Hvis kornet strøs omkring udenfor mellem visne blade og andet skrabevenligt materiale, får hønsene en masse fornøjelse og motion ud af det.
Den bedste kornblanding er hvede og majs, men mængden bør ikke være mere end ca. en fjerdedel majs til tre fjerdedele hvede. Dog kan man give lidt mere majs om vinteren, da det giver ideelle næringsstoffer, så fuglen kan holde sin kropsvarme. For meget majs i en læggehønes foder er dårligt for helbredet, da der kan komme fedtaflejringer i æggestokkene, men hos spisefugle vil en kost med højt majsindhold fede dem op hurtigere og give kødet den “kornfede” farve. Majs kan også bruges til at gøre farven på gul-løbede racer flottere til udstilling, da majs i foderet frisker op på falmede løb. Desuden bliver æggeblommerne mere gule.
Man kan købe sække med færdigblandet korn, men de indeholder eventuelt byg, som kyllinger og dværghøns ikke bryder sig om og ofte lader ligge til fordel for andre kornsorter. Det er derfor mere effektivt og billigere at købe hvede og selv blande majs i.
Solsikkefrø, hørfrø og andre endnu mindre frø til vilde fugle kan også bruges til underholdning for hønsene, selvom de kun skal have det som slik, ikke som en del af den daglige kost. Det er mest økonomisk at købe frø i en sæk fremfor små poser fra supermarkedet, men kun hvis du får dem brugt, inden de bliver for gamle.

 

Vand
Lad aldrig dine høns være uden friskt, rent vand. Hvor meget de drikker, afhænger af årstiden, foderet og hvor store, hønsene er. Du skal selv være den bedste til at bedømme, hvor meget vand, din flok drikker, noget du kun kan finde ud af ved at observere den opmærksomt.

 

foder til høns: madresterMadrester som foder til høns

Hvis du vil have maksimal ægproduktion, må rester fra køkkenet højst udgøre 20% af hønsenes daglige foder. Hvis du meget gerne vil bruge skræller, kan du koge dem og blande dem i foderet, men sørg for, at resultatet er fugtigt, men krummet, ikke grødet: hvis det er nemt at røre i med en ske, er strukturen god. Selv om nogle hønseejere går ind for denne type foder, er det meget tidskrævende at tilberede, og man kan kun lave så meget, som hønsene kan spise på en halv fime, da det ellers bliver surt og uspiseligt Høns elsker rester af groft brød (hvidt brød er lige så usundt for høns som for mennesker) opblødt i mælk, ost, ris, pasta og andre kornbaserede rester. Giv dem ikke stærke, mugne eller dårlige fødevarer, da det påvirker æggene og i værste fald giver fordøjelsesproblemer og endda kan medføre dødsfald. Afskårne blade af grønsager kan man godt give hønsene som en del af deres daglige grøntfoder.

Grøntfoder

Høns har et behov for grønsager med vitaminer og mineraler, som fritgående høns selv finder i naturen. Tidligt på året er græs, som bliver behandlet rigtigt, fuldt af kloforyl, der ligesom majsflager er godt til at forbedre farven på gule løb. Fugle i indhegninger kan også finde grønt i form af græs eller ukrudt, men høns i permanente hønsegårde skal have et tilskud. Man kan jo smide et par totter kort græs ind til dem med jævne mellemrum, men det er meget bedre at hænge friske blade op, eller servere dem i en foderhæk hver dag Uanset metoden skal alt overflødigt fjernes hver aften og smides på kompostbunken. Udover grønt er nedfaldsæbler og melede majs, som er for hårde til madlavning, også velkomne blandt hønsene. Hvis du har plads i haven, kan du overveje at dyrke afgrøder specielt til dine høns. Nyttige afgrøder er lucerne, vikke, spiret korn, raps, grønkål, hirse og kløver.
Fuglene er naturligvis også vilde med grønsager, som er gået i frø. Giv altid hele planten, da hønsene har godt af larver og mineraler i jorden omkring roden såvel som fra stængel og blade. Ukrudt, der er plukket på landet, forudsat det er frit for sprøjtemidler og bilos, kan være et godt tilskud til kosten. Unghøns kan især godt lide hakkede mælkebøtter, vejbred, hyrdetaske. brøndkarse og, sjovt nok, hønsetarm eller fuglegræs.

grit-foder-til-hoensGrit
Flintegus er nødvendigt for, at fuglene kan fordøje føden, når den er kommet ned i kråsen. Da sten i jorden oftest er runde, har de kun lidt indflydelse på at male føden i den rette konsistens, derfor giver man grit ved siden af foderet Det kan købes I specialforretninger – en høne kan forventes at konsumere ca. 30 g. om måneden. I stedet for at komme grit i et separat trug, er der nogle hønseejere, der lægger et tyndt lag i redekasserne i stedet for hø eller stå, så kan de selv sørge for ar samle det op, når de ligger der.

Grit indeholder også kalk, og selv om det oftest er indeholdt i færdigfoder, kan man også give det separat som muslingeskaller eller malet kalksten. Mange hønseejere mener, at fugle. der fodres med en god kvalitet æglægningsfoder, ikke behøver skaller, fordi de forstyrrer calciun-fosforbalancen og resulterer i tyndskallede æg, skøre knogler og i nogle tilfælde fjertab.

Vitamin- og mineraltilskud
Man kan købe vitamin- og mineraltilskud, men de er ikke nødvendige, fordi piller og grutning altid indeholder den nødvendige dagsdosis. Høns med adgang til græs finder normalt tilstrækkelige vitaminer og mineraler, når de skraber, selv om der kan være visse tidspunkrer på året – f.eks. om vinteren, hvor man avler og fuglene fælder – hvor et tilskud kan være passende.

Det er især vigtigt, at der er tilstrækkeligt mange vitaminer i fodret til en avlsflok, da der ellers kan komme kyllinger med krøllede, mistormede tæer skæve løb eller forvredne hals- og brystben. Det er vigtigt at bemærke her, at lignende defekter hos kyllinger fra rugemaskiner kan skyldes fejlagtig betjening af maskinen og ikke har noget at gøre med genetiske defekter.

Når fuglene skal udstilles eller flyttes over store afstande, er der altid en mulighed for, at de påvirkes af stress. Det er endnu en situation, hvor tilskud er gavnligt i form af opløselige vitaminer fra dyrlægen, og givet i drikkevandet fem-syv, dage kan lindre stress. Da pakninger med opløselige vitaminer kan holde sig længe uåbne, kan man sagtens have dem liggende på lager Sørg for at følge dyrlægens instruktioner punktligt og smid resten af vandet væk senest efter et døgn.

 

hønsefoder - støvbadning
Støvbadning

Hvornår og hvor meget skal man fodre
Mængden al foder afhænger af hønseracen, dens udviklingstrin, årstiden samt metoder og omgivelser. Høns foretrække at spise kort efter, de er stået op, og inden de lægger æg. Når de har støvbadet og undersøgt tingene, tager de sig ofte et hvil midt på dagen, inden de skal fodres igen senere på eftermiddagen. Hvis din fodringsrytme kan passes ind her, er det langt det bedste.

Der er generelt to muligheder, når det gælder fodring: ad libitum og med hånden. Det er vigtigt ikke at overfodre hønsene, da det overskydende foder giver fede, usunde fugle, som hverken vil formere sig eller lægge æg ordentligt, og desuden medfører et meget sandsynligt skadedyrsangreb. De fleste avlere foretrækker at fodre med hånden, da man så kan ramme de rigtige mængder mere nøjagtigt. Men hvor det ikke er muligt (måske pga. arbejde), må man gå på kompromis med piller eller grutning i en automat om morgenen og et drys korn om aftenen. Husk, at høns elsker dagen, så den sidste fodring skal ikke være så sen, at de ikke har tid nok til at fylde kroen til en lang nat, inden de lægger sig.

Når du regner ud, hvor meget der skal fodres mad hånden, skal du gå ud fra, at en fuldt udvokset hønes daglige behov er 100 g. om dagen, hvoraf halvdelen (en god håndfuld) skal være korn. Særligt store racer kan behøve mere – ca. 150 g.

For voksne dværghøns er en 60:40 blanding af piller og korn efter mange avleres mening en bedre blanding, men det er op til dig at observere hønsenes daglige behov nøje for at kunne bestemme den rigtige mængde. Hvis du ikke finder spor af foder en time efter, at hønsene her spist morgenmad øges mængden, til de sidste små krummer pilles op efter frokost. Omvendt, hvis der er foder overs fra om morgenen, når du kommer med eftermiddagens måltid, mindskes morgenmængden tilsvarende.

Meget unge kyllinger skal fodres fire eller fem gange dagligt, men når de er rimeligt aktive og stærke, kan man bruge en lille skål eller trug og fodre ad libitum.

Foder- og vandbeholdere
Når du overvejer størrelsen af et fodertrug, er det vigtigt at måle udenpå. Ved et rundt trug skal der være 2.5 cm til hver fugl. Til et firkantet trug øges afstanden til 10 cm. pr. fugl. Al hensyn til biosikkerheden er det bedst at fodre fuglene indendøre, men hvis de skal fodres udendørs af en foderautomat indkøbt til lejligheden, så lad være med at lade dig friste til købe en med flad bund. Bunden skal være konisk, så foderet glider ned i truget. og  ikke efterlader ubrugt eller muggent foder midt på, noget som utvivlsomt vil ske med et fladbundet fodertrug.
Hvis du fodre høns i indhegning eller hønsehus og bruger trug, skal de sættes på nogle mursten eller lignende, så de ikke bliver fyldt med strøelse. Af samme grund skal runde foderautomater hænges i en kæde ned fra en loftsbjælke.

Vandskåle kan være af galvaniseret metal eller plastik og findes i mange udgaver. Der skal være 2,5 cm. plads til hver fugl. Vandskåle kan være praktiske om vinteren, da man kan forhindre, at vandet fryser ved at hælde glycerin på overfladen hver morgen, når man skifter det. Til meget små flokke eller til dværghøns er keramikskåle gode, da de er tunge nok til ikke at vende bunden i vejret og nemme at rengøre.

En anden mulighed er at konstruere et automatisk system, hvilket meget nemt lader sig gøre ved at montere en flyder og en ventil i en kraftig plasticskål. Vandet kommer ind gennem et polyethylenrør fra vandhanen. Det er vigtigt at tjekke, at flyderen ligger frit for at undgå oversvømmelse, og at anbringe skålen på en jævn overflade. Man kan også købe hængetrug billigt og nemt fra specialforretninger. Hæng dem i en trefod lavet af .solide træstave eller i en stav mellem to pæle. Vandet kommer fra en vandtank. ikke direkte fra hanen, og filteret, som forhindrer slam i at tilsnavse den fjederbetjente pakning, skal rengøres ugentligt. Begge typer drikkeautomat kan rengøres ved simpelthen at vende dem om og tippe indholdet ud i en spand, så gulvet ikke bliver vådt. De fyldes igen automatisk og skylles igennem.

Foderlager
Det sted, hvor du opbevarer dit hønsefoder, skal være køligt, tørt og godt ventileret, og foderet skal beskyttes mod snavs, støv og utøj. Forudsat at skuret ikke kan besøges af husdyr, er det en god ide at have mange steder med rotte- og musegift eller fælder.

Opbevar ikke fodersække direkte på sten- eller betongulv, uanset hvor tørt det måtte være, da der helt sikkert forekommer kondens og fugt mellem gulv og sæk. Derfor opbevarer fodervareforretninger også deres foder på paller eller hylder.

Brug ikke købt foder, som er over holdbarhedsdatoen. Der er ikke blot fare for, at foderet er dårligt; nyttige stoffer eller vitaminer er også langt mindre effektive eller slet ikke effektive mere. Hvis foderet bliver fugtigt eller ødelagt, skal det smides væk øjeblikkeligt.
Hvis der kun skal opbevares en lille mængde foder, kan det kommes i en beholder med låg – galvaniserede beholdere er gode, for der kan rotter ikke gnave sig igennem som de kan med plastic Nogle beholdere kan inddeles, så man kan have piller og korn i samme beholder.

Slået op d.

Rengøring af hønsehuset – få en god rutine nu

rengøring af hønsehus

 

Rengøring af hønsehus
Inde i hønsehuset betaler det sig at muge ud jævnligt – helst hver dag og mindst én gang om ugen. Gør det til en del af din daglige rutine at fjerne klatter fra gødningsbrættet under pindene og udskift med friske spåner. Hvis du lader hønsemøg ligge for længe, bliver det hårdt og svært at skrabe af. En gang om måneden om sommeren og hver anden måned om vinteren skal redekasserne rengøres og have nyt halm. Ud over den daglige udmugning skal alt strøelse i permanente huse fjernes mindst en gang om året (helst to), og der skal desinficeres derinde. Gør det på en solskinsdag, så du kan lukke hønsene ud imens. Fjern så meget inventar som muligt, siddepinde, gødningsbakker og redekasser, og desinficer det og hele huset med noget parasitdræbende. En sprøjte er bedre end en spand og børste, da højtrykket sikrer, at det kemiske stof trænger ud i alle hjørner og sprækker, hvor parasitter elsker at gemme sig. En damphøjtryksspuler er måske det bedste. Man kan få nogle mindre, billige modeller.

Når du er gang med at desinficere huset, fjernes alt affald fra tilstødende områder med betongulv eller stampet gulv. Ellers risikerer du at parasitter og bakterier kommer ind huset med hønsenes fødder. Hvis der er sand eller bark på gulvet, kan du rive det igennem og skille klatter og affald fra. Desinficer strøelsen og genbrug noget af det, så du nedskærer udgifterne til ny strøelse. I minde, flytbare huse er udfordringen med rengøringen mindre, så det er ikke så uoverkommelig en opgave at tømme og desinficere dem hver sjette uge. Selv da er det alt for nemt at lade 10 uger gå, så for at undgå at glemme det, kan du skrive op, hvornår der skal laves ”serviceeftersyn”, enten i kalenderen eller i en notesbog specielt om dine høns.

Foder og vandskål skal altid være rene. Hæng en lille stiv børste på vandspanden, så du kan vaske drikkeautomaterne, inden du fylder dem op med friskt vand hver morgen – det tager ingen tid. Fodertrug bliver ikke så snavsede, hvis du bruger tørfoder, men der kommer af og til klatter i. Derfor skal de også rengøres som en daglig rutine. Hver eller hver anden uge skal foder- og vandskål lægges i en renseopløsning og skrubbes grundigt.

Glem ikke at give rugemaskiner, bure, kurve og andet inventar, som ikke bruges dagligt, en gang forårsrengøring. Rugemaskiner og rugekasser skal helst ryges både før og efter brug. Man kan finde produkter til rygning hos landbrugsfirmaer eller i fjerkrætidsskrifter.

 

Vedligeholdelse af hønsegård og indhegning
God vedligeholdelse al hønsehus og hønsegård sikrer, at det holder i mange år. Ved at udskifte løse brædder, fæstne løsnet net, smøre hængsler og regelmæssigt male udsat træværk med træbeskyttende midler kan man forlænge levetiden for alle disse ting.
Det er klart, at træbeskyttelse ikke må indeholde kemiske stoffer som kan være til skade for hønsene, så husk at læse instruktionen på emballagen, inden du køber noget. Størstedelen af moderne produkter kan normalt bruges til at behandle hønsehuset både indvendigt og udvendigt og så kan hønsene få lov at komme hjem igen når træværket er tørt.
Udover at gennemgå selve hønsehuset skal man også en gang i mellem inspicere indhegningen for huller i hegnet, hvor der kan komme rovdyr ind. Hønsetråd i god kvalitet kan holde i op til 20 år, hvorimod de billigere typer med tyndere tråd, som ikke er galvaniseret ikke er så gode. Det er en god idé at holde nettet fri af bevoksning, så man nemmere kan opdage huller. For hønsene – de skal nok finde dem!