Forfatter: Morten

Jeg blev for nylig kontaktet af en venlig dame. Hun var ikke enig i mit råd om at takke nej til at modtage udtjente burhøns, hvis du vil i gang med at holde høns (link til artikel). Hun havde nemlig rigtig gode erfaringer med at overtage en flok udtjente burhøns og slippe dem fri i en genuin hønsegård.

I industriens verden kan æglæggende høns imødese en fremtid som minkfoder når de nærmer sig 1 års alderen. Da begynder ægproduktionen at aftage og det bliver mere rentabelt at destruere hønsene end at koste foder på dem. Industriens hønseracer er også avlet til at være så højtydende, at deres kroppe dårligt kan følge med og de efter et års tid, hvor de har ydet omkring et æg om dagen, er fysisk nedslidte.

Endvidere fortæller mange, at de er avlet så ensidigt med fokus på ægproduktion, at mange naturlige egenskaber er gået tabt undervejs. De skulle være dårlige til at forliges i en naturlig hønseflok, være dårlige til at søge ly, døje med skavanker osv.

Jeg har ikke læst nogen bøger om hobby hønsehold, der anbefaler at begynde med en flok burhøns. Men er det egentlig en sandhed, der kan tåle at blive gået efter i sømmene?! Eller er billedet mere nuanceret end som så?

Ekstra Bladet havde 8. maj 2012 en artikel om et fynsk par, der havde startet en redningstjeneste for burhøns, så de kunne undgå minkfoder-døden og i stedet nyde et otium på grønt græs!

Denne artikel indeholder også billeder, der viser hønsenes glædelige forvandling fra afpillede ringvrag til nydelige sprælske høns – man kan jo ikke undgå at blive berørt herover.

Fakta:

• Den mest udbredte form for ægproduktion er burhønseæg. Der holdes cirka 1,6 millioner burhøns i Danmark.
• En burhøne lægger æg i ca. 392 dage (ca. 13 måneder), hvorefter den udsættes (slagtes eller sælges).
• Hønen lægger omkring 335 æg, dvs. 6 æg om ugen.
• En høne i bur optager ca. 43 kg foder i æglægningsperioden.

På et debatforum om heste, blussede imidlertid en diskussion op om netop denne artikel og, hvorvidt man egentlig i et bredere perspektiv gjorde burhønsene en tjeneste ved at aftage dem fra æggerierne. Ved at købe de udtjente høns – omend meget billigt – bidrager man måske i virkeligheden til æglæggeriernes fortsatte drift. Puh ha- svært dilemma.

Utilitarismen fortæller vistnok, at det er i orden at ofre nogle få burhøns i en større sags tjeneste, men stillet overfor den konkrete burhøne er valget altid svært… Nok om det.. Og tilbage til debatten på heste-nettet.dk og nogle udvalgte indlæg:

• “Det må da være “skønt” at være burhønseholder, hvis man oveni fortjensten på buræggene, kan sælge de afskrevne høns bagefter. “
• “Hvis man for alvor vil gøre noget for at fremme dyrevelfærden for burhøns, så lad være med at købe hverken buræg, udtjente burhøner, eller industrielt fremstillet mad med æg i (f.eks. Dan Cake.) Køb økologiske æg, eller æg fra en producent, hvor du kan få lov at se hønsene. “
• “Tanken om at “redde” disse “industriprodukter” er knap så skønt når man ved at en stor del af hybridhønsene døjer med smadret/sprængte æggeledere efter de mange mdrs. slavisk æglægning. (De er på str. med mine dværghøns som naturlig lægger æg på 35-38 g. Og jeg har set hybriderne præstere æg op til 90-95 gr.). Hvis man står med et æg og en hybridhøne, vil man undre sig over at det overhovedet er muligt dag efter dag.”
• “Udover dette, så har man avlet de naturlige egenskaber som rugning ud af dem (så de kan lægge flere æg). Til gengæld er de blevet så sindsyge af den selektive avl at de kannibalisere, og er unormal aggresive imod hinanden. Jeg taler af erfaring da jeg sidste år havde 6 stk. af disse afskygelige industridyr gående delvist frit i haven fra de var kylling. De havde aldrig set et bur, og alligevel viste de uhensigsmæssige adfærd som kannibalisnen og aggresivitet, så ikke om jeg nogenside vil have sådanne høns igen.”
• “Men… dårlig avl, og ingen motion har gjort at vi hos 3 ud af 4 selv måtte tage livet af dem et par måneder senere. deres ben kunne simpelthen ikke holde til at de gik rundt og skrabede i jorden, de blev halte og begyndte at ligge meget stille.”
• “de burde aldrig være blevet sat i et bur fra starten af. det bedste vi som forbrugere kan gøre er nok at købe æg fra fritgående fra for bur-høns.”
• “Det er ikke noget nyt fænomen. Da jeg var teenager først i 90’erne købte min mor 20 udtjente burhøns til vores lille gård. De var helt skaldede og ynkelige at se på da de ankom, men efter få måneder havde de den fineste fjerdragt. Jeg mindes ikke at der var nogen adfærdsmæssige problemer med dem. De fik et par gode år hos os inden de desværre ikke lagde flere æg og derfor blev slagtet.”

Johanne Schimming har lavet en fotoserie, der viser forvandlingen fra afpillet høne til glad frilandshøne (driver økologisk hønseri). Mængden og typen af foder kan også spille en rolle for høns trivsel – se artiklen her

Mine egne erfaringer er kun andenhånds. Jeg kender en, der har haft nogle burhøns i nu snart et halvt år og det går vistnok stadig meget godt. De er livet op, de lægger æg – ikke så mange som i begyndelsen dog, og de har det tydeligt bedre end da de ankom. Det er muligt, at nedgangen i æglægning er midlertidig – måske er de gået i fældning, måske er nedgangen permanent. Vi ved det ikke. Vi ved dog at livet for høns er bedre i et hønsehus, der opfylder alle hønsenes behov. Find her et godt hønsehus.

I øvrigt er det per 1. januar i år ikke længere nær så slemt at være burhøne i Danmark – forholdene er gået fra decideret dyremishandlingsagtige til stadig dyremishandlingsagtige (min mening..). Havde der været tale om kæledyr ville de for længst være blevet tvangsfjernet fra ejeren:

• Der behøver ikke at være vinduer i stalden, og lyset er gerne tændt de fleste timer i døgnet, da det får hønerne til at lægge flere æg.
• Hønerne må næbtrimmes, hvis det sker inden de er 10 dage gamle. Trimningen sker ved brænde spidsen af næbbet med en laserstråle eller en glødende jernplade. Næbtrimning foretages for at minimere risikoen for fjerplukning, der kan medføre kannibalisme i en fjerkræflok.
• Fra 1. januar 2012 forbydes de konventionelle bure til ægproduktion i EU, og i Danmark vil hele burproduktionen være omlagt til berigede bure inden udgangen af 2011.
• I de berigede bure må der gå 10 høner sammen i et bur. Hver høne skal bare have, hvad der svarer til 27 x 27 centimeter – højden skal bare være 20 centimeter.
• Hver høne skal have 15 centimeter siddeplads og 12 centimeter fodertrug.
• Hanekyllinger bliver destrueret (aflivet) umiddelbart efter klækningen ( det gælder både bur-, skrabe-, frilands- og øko-høner). Haner kan ikke bruges i ægproduktionen, da de ikke lægger æg. Hanekyllingerne er med andre ord affald.

Kilde: Landbrug og Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse

I sidste ende må det være op til dig selv om du vil være med til at aftage burhøns og give dem et dejligt otium eller de foretrækker at få dine æglæggerhøns andetsteds fra.

Til slut er nogle videoer fra YouTube,der viser forholdene for burhøns: