Danpo og hørfrøkyllingen..

Danpo har netop lanceret et nyt produkt kaldet ‘hørfrøkylling’, og når man har set reklamen for den nye vare sidder man tilbage med en fornemmelse af, at denne kylling næsten lige så godt kunne være en fed ansjos, så meget omega3 fedtsyrer skulle den indeholde.
Og den aggressive markedsføring af en forholdsvis almindelig kylling, er også faldet mange for brystet herunder både Arne Astrup, der advokerer for en mere nuanceret markedsføring jvf. en artikel i Politiken ‘Fødevareforskere: Kyllingegigant kan ikke kende forskel på fugl og fisk’ og Philippe Grandjean, der påpeger, at fodring med fede hørfrø indebærer en risiko for, at slutproduktet indeholder skadeige mængder af det meget giftige grundstof cadmium jvf. en anden artikel ‘Gifteksperter er »bekymret« over HørfrøKylling’. Danpo afviser naturligvis.

Se reklamen her

Gode bøger om høns

Bestil bogen hos Saxo.com

Bestil bogen hos Saxo.comDer findes nogle gode, danske bøger om at holde høns. De kan selvfølgelig lånes på biblioteket, men det kan nu også være meget rart at have dem stående i reolen. Jeg bruger selv bøgerne som opslagsværk, og så er de rare at have liggende, hvis hønsene pludselig tér sig tosset en lørdag aften..

  • Alt om høns, Jeremy Hobson (ca. 149,-)
  • Den store hønsebog,  Jørgen Liljensøe (ca. 469,-)
  • Høns i haven, Geoffrey Eley (ca. 129,-)

Sådan produceres supermarkedets kyllinger

På Dansk Fjerkræ Råds hjemmeside er beskrevet, hvordan livet for en supermarkedskylling former sig. Produktionen af slagtekyllinger starter med daggamle kyllinger fra rugerierne og ender ca. 40 dage senere, hvor kyllingerne afhentes til slagtning. Kyllingernes foder består hovedsagelig af hvede og majs tilsat sojamel og forskellige mineraler og vitaminer. Der må højest være 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter. Når kyllingerne er klar til slagtning, er de typisk mellem 36 og 39 dage gamle, afhængig af hvilken produktion slagteriet har, og hvor de skal sælges.

Læs også følgende artikler fra Politikens Tjek om industrihønsenes opdrætsvilkår og markedsførings-glansbilledet:

  • Kyllinger bør hedde »hurtigvoksende kylling« (“Dansk Supermarked vil ikke presse på for nye kyllingekategorier, men hvis kyllingeproducenterne synes, at det er en god ide, vil kæden gerne bakke op, siger indkøbsdirektør Niels Erik Larsen.” – Nej, de er som sædvanlig bangebukse og tør ikke gå forrest..)
  • Industrikyllingernes liv er en fabrikshemmelighed (Navnene spænder fra ’Danske Holger’ til ’Tasty Chicken’, og kyllingerne koster fra 30 kroner til næsten 100 kroner, men 99,8 procent af danske kyllinger har stort set samme hårde opvækst – uanset pris)
  • Industrikyllinger sælges fra fiktive gårde (Det er tilladt at sælge kyllinger under fiktive gårdnavne. Til gengæld er det forbudt at reklamere med, at kyllingerne er medicinfri og velfærdsopdrættede.)
  • To millioner haner gasses årligt (hanekyllinger af nutidens industriracer er hulbrystede og ikke værd at avle slagtehøns på..)

Eksperter: Det er en myte at æg er usundt

Friske æg fra høns på græs!

Friske æg fra høns på græs!Politiken.dk’s magasin Tjek har en lille opsang om æg i denne uge. Ikke meget nyt under solen, men en slåen fast, at æg er sunde at spise! Og, at du roligt kan spise i hvert fald de 3-4 æg om ugen, der er Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling. Lader du æg erstatte mættet fedt fra kød og mælkeprodukter, kan du formentlig med sindsro spise løs af æggene, da det er bevist, at kolesterol fra æg ikke er skadeligt på samme måde som kolesterol fra kødkilder, samt mættet fedt. Så sundshedmæssigt vurderet gør du dig selv en tjeneste ved at spise æg fremfor kød.

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5417898/Eksperter-Det-er-en-myte-at-%C3%A6g-er-usundt

At friske æg fra egen hønsegård så oveni er helt utroligt lækre at arbejde med i madlavningen er endnu et gratis plus. Hvis man én gang har oplevet, hvordan spejlæg af helt friske æg tér sig på en stegepande, eller hvordan friske æg kan piskes, vil man aldrig blive helt tilfreds med supermarkedets gamle do.. Og hvis hønsene har fået adgang til græs og urter, så får æggene den mest vidunderlige gule æggeblomme, der kan farve en lagkagebund helt safrangul og dejlig. Mums!

Endelig giver det en helt særlig tilfredsstillelse af opleve, hvordan madrester fra husholdningen gør lykke i hønseflokken, og dermed ikke går tabt, men i stedet indgår i produktionen af æg og slagtekyllinger. Der er så mange åbenlyse fordele ved at holde høns i baghaven, at det næsten burde være et krav, at alle gjorde det!

Læs artiklen om de mest populære hønseracer.

Sådan lever industrikyllinger

Læs også historien om en kylling fra Landbrug & Fødevarer – Axelborg.

Danske konventionelle kyllinger er af racen Ross 308, der er fremavlet til at vokse hurtigt og producere meget kød, især brystkød.

En Ross 308 vokser i gennemsnit 58 gram om dagen. Den vejer derfor godt 2 kilo, når den slagtes efter gennemsnitlig 36,6 dage.

Hvert hold består af op til 40.000 kyllinger, men gennemsnittet er 30.000 kyllinger per hold. Der er i gennemsnit 39,3 kilo kød per kvadratmeter. Det betyder, at der står 20 fuldvoksne kyllinger per kvadratmeter.

Kyllingerne står så tæt i deres egen afføring og urin, at mange af dyrene får trædepudesvidninger på grund af den ætsende ammoniak. Hvis en kylling ingen svidninger har, får den karakteren 0. Hvis den har ansats til svidninger, får den karakteren 1. Mange og alvorlige svidninger i form af sår giver karakteren 2. Per 100 kyllinger fik producenterne i 2009 i gennemsnit 43 point.

Kyllingerne har ikke adgang til siddepinde i staldene, og de må i op til 8 dage leve i konstant kunstigt lys, altså dage uden mørkeperioder.

I gennemsnit dør 3,7 procent af kyllingerne inden slagtealderen.

Transporttiden til slagteriet må maksimalt vare 12 timer.

Kilde: Foreningen Danske Slagtefjerkræ

Velkommen

Gammelt hønsehus

På hønsehus.dk kan du finde information om hønsehuse, købe hønsehuse og kaninbure samt købe hønsenet, rugemaskine pg andet tilbehør til dine høns, kaniner og kæledyr. Hvad enten du leder efter en tegning til et hønsehus du selv vil bygge, efter et godt tilbud på køb af hønsehus, eller inspiration til indretning eller ombygning af et gammelt legehus, så vil jeg bestræbe mig på at få det hele med.

Til hønsehuset hører også en hønsegård – det er de færreste, der kan, eller vil, lade deres høns løbe frit om, selvom hønsene tydeligvis nyder at få lov at gå på opdagelse i haven! Når du står med et fint hønsehus og en flot hønsegård, skal du selvfølgelig holde høns!
Pasningen af disse – udover et fint natlogi – er et kapitel for sig, og det kan du finde masser af information om andetsteds på vores site. Jeg har udvalgt nogle lødige links til andre danske og udenlandske hjemmesider om hønsehold og pasning af høns.

Høns er først og fremmest morsomme at betragte, men de bidrager jo også til husholdningen med æg og slagtekyllinger. Hvis du vil sætte kyllingeproduktionen i system, får du brug for en rugemaskine og en hønsemoder. Det er utrolig fascinerende og spændende at give den som hønemor! Og børnene elsker at følge med!

Gammelt hønsehus
Er det dit nye hønsehus?!

Kaninerne har som høns også brug for et passende stort kaninbur. Et kaninbur med løbegård vil give dine kaniner adgang til græs og mulighed for bevægelse. Vi anbefaler altid at dine dyr har god plads, og har mulighed for selskab.

Vi håber du finder lige det du har brug for hos os.

God fornøjelse!